Yellowstone National Park

Endelig kom tiden til at skrive igen og endelig kom tiden til at rejse igen. Laura Bush og jeg koerte gennem tre for mig ukendte stater – Idaho, Montana og Wyoming. Jeg var ret begejstret, da dette betoed, at jeg endelig fik den anden side af staten Washington at se, da denne tur ogsaa skal koeres inden man naar Idaho. Staten Washington er der, hvor jeg lige nu hoerer hjemme, og det har vaeret lidt underligt for mig ikke at kende den anden side af bjergene – det er der nu lavet om paa. Et par ting blev bekraeftet – staten Washington oest for the Cascades har en masse...ingenting, dvs. smaa buske paa en halv meters hoejde spredt ud over de uendelige vidder – ikke at dette er uinteressant (jeg synes faktisk godt om de oede straekninger - f.eks. i Namibia), men blot en konstatering af den store forskel, der er mellem oest og vest. Paa vestsiden (hvor vi bor) er der groent, taet befolket, hav, rullende landskab med de store fyrretraeer, bjerge og flertal af demokrater. Paa oestsiden oerken, relativt fladt, oede, enkelte steder vinboender og flertal af republikanere.

Fra starten havde vi (dvs. jeg) bestemt, at der skulle aedes noget asfalt i vores nye Honda CR-V, og vi havde kun faa pauser mellem Seattle og Gardiner, som ligger lige nord for den nordvestlige indgang til Yellowstone i Montana. I 1872 blev Yellowstone verdens foerste nationalpark, og initiavet blev taget af praesidenten paa 50 dollar-sedlerne og nordstatshelten fra den amerikanske borgerkrig – Ulysses Grant. Parken daekker et omraade svarende til Sjaelland + Lolland og Falster.

Hvert aar stroemmer folk til parken, og isaer om sommeren fyldes parken med tusindvis af turister. Enkelte steder, f.eks. ved gejseren Old Faithful, fik jeg en fornemmelse af, hvor mange turister parken egentlig forventer. Parkeringpladsen var, lad os bare sige rummelig, og der var sat tilskuerbaenke op mellem Old Faithful og det splinternye visitor center. Folk sidder saa og venter i gennemsnit 91 minutter paa det naeste udbrud fra en af verdens mest forudsigelige gejsere. Det goer bestemt indtryk, at parken er saa rig paa ikke blot gejsere men ogsaa masser af steder, hvor det syder og bobler fra undergrunden i moerke mudderpoele og smaa kogende soeer med krystalblaat vand, der lugter af fosfor.

Blandt al denne geotermiske aktivitet gaar parkens beboere relativt upaavirkede rundt. Bisoner havde vi en del moeder med lige fra en enkelt han som demonstrativt blokerede trafikken i begge retninger paa en af de mange broer i parken til en stoerre flok paa omkring 20 bisoner, som ret effektivt stoppede al trafik i omkring 20 minutter. Bilisternes temperament, taalmodighed, dumhed/mod bliver herefter sat paa proeve, hvilket vi saa et par eksempler paa. En af de fuldvoksne bisoner (smaa 1000 kilo) sparkede med begge bagben efter en bil, der kom for taet paa... Alle dyr i parken har selvfoelgelig foersteret til at faerdes, hvor de vil, og det er selvfoelgelig forbudt at genere, roere eller paa nogen maader at stresse dyrene.

I 1995 blev ulve genintroduceret i Yellowstone efter de blev udryddet i 1926, og i dag er bestanden af ulve igen erklaeret for stabil, hvilket har gavnet foedekaeden. Vi saa en enkelt ulv, som en stoerre flok ulve-fans havde spottet i Lamar Valley i det nordoestlige Yellowstone.

Vi saa desvaerre ikke noget til de store grizzly-bjoerne, men hoerte selvfoelgelig historier fra begejstrede gaester (grrr), som havde set 1 eller flere af parkens ca. 600 grizzlies. I stedet fik Laura og jeg noget af en oplevelse, da vi saa en sortbjoern og hendes unge ved kanten af vejen i Grand Teton, som ligger syd for og i forlaengelse af Yellowstone. Igen kan man undre sig lidt over folk, som uden videre stiller kameraer (og sig selv) op ganske faa meter fra bjoernene. Heldigvis kan man glaede sig over, at baade mor og unge ikke lod til at vaere saerligt forstyrrede af hverken biler, mennesker eller snurrende kameraer.

Statshovedstaden Boise i Idaho blev for mig en perfekt afslutning paa vores koeretur rundt i det nordvestlige hjoerne af USA. Boise var meget ren, ny, fyldt med traeer og omkringspringende egern og isaer campus-omraadet ved floden omkring Boise State University var saerdeles indbydende. Inden vi tog af sted fra Seattle havde jeg fundet det helt perfekte sted at tilbringe den sidste nat paa vores roadtrip. Idaho Heritage Inn blev bygget i 1904 og husede engang Idahos guvernoer, men i 1987 blev stedet lavet om til Bed & Breakfast, som det ogsaa er i dag. Et par gader fra Idaho Heritage Inn ligger Capitol Hill, hvor Idahos Senat og Repraesentanternes hus holder til, og jeg kunne glaede mig over den klassiske graeske stil som regeringsbygningen var bygget i.

Jeg tager oplevelsen med mig som inspiration til nye maal. Naeste aar skal Lauras lillebror giftes i Nebraska, og der regner jeg med at faa "det rigtige" USA at se, og mon ikke min appetit paa oede steder bliver maettet. Jeg har allerede advaret Laura om mit oenske om at rulle bedetaeppet ud i Kansas...

Hawaii

I starten af april var jeg paa Hawaii med Laura, Lauras mor og en tante fra North Carolina. Hawaii var lige de ekstra 10-15 grader varmere end Seattle – varmt nok til ikke at kunne gaa rundt i shorts dagen lang men dog ikke saa varmt at man ikke kan roere sig uden at skulle soege ind i skyggen igen efter 5 minutter – behageligt! Hawaii er en samling af vulkanske efterladenskaber, og har stadigvaek meget tydelige spor af det der har stoebt oeen og det som stadigvaek stoeber oeen hver dag. Saaledes har Mauna Loa vaeret i udbrud siden 1983, og tilfoejer hver dag lidt ny landmasse til oeerne. Faktisk er Mauna Loa stoerre end Mt. Everest, hvis man maaler fra havbund til bjergtop

Vi var saa heldige at vi gennem nogle venner af Gill-familien, at blive inviteret ud til en lokal macadamia-noeddefarmer, som stolt viste sin plantage bestaaende af 5.000 traeer frem. Der groede ogsaa bananer, appelsiner, ananas, chiliplanter og de enorme jackfrugter paa hans plantage men macadamia-noedderne var hans hovedbeskaeftigelse. Macadamia-noedderne bliver brugt til blandt andet brugt i chokolader, is-smag og som en slags saltede peanuts.

Der var rigtigt gode snorkleforhold, og jeg fik set havskildpadder, moraener, kuglefisk, papegoejefisk og en del andre tropiske fisk. Det bedste snorklested var ud for et historisk vigtigt sted – stedet hvor James Cook blev draebt af de lokale i 1779 efter en misforstaaelse paa lokal hoejtid. Stedet var markeret med hvid obelisk.

Jeg har nu vaeret hos Big Fish Games i cirka halvdelen af min kontraktperiode, og jeg nyder, at gaa paa arbejde hver dag! Der er flere ting jeg glaeder mig over: jeg ved hvor svaert andre folk har det med at finde arbejde, og der har jeg vaeret meget heldig bare at komme i betragtning hos et firma og endda blive ansat – og saa endda arbejde med mit eget modersmaal og faa lov til at noerde med den vidunderlige grammatik som Danish Language Editor. Da jeg ikke selv har arbejdserfaring fra andre firmaer i USA ved jeg ikke hvordan arbejdskulturen er andre steder, og har derfor intet sammenligningsgrundlag, men de fleste folk jeg har snakket med hos Big Fish Games siger, at det er rigtigt godt sted at starte, og i det hele taget et rigtigt godt sted at arbejde (jeg er enig!). Firmaet virker meget ungt og energisk! Noget jeg er meget begejstret for er firmaets tillid til de enkelte teams og de enkelte teams (naesten) suveraene selvbestemmelse i dagligdagen. De enkelte teams skulle gerne opnaa en foelelse af ejerskab, og jeg fik at vide fra starten, at jeg som Danish language editor ville faa hovedansvaret for den sproglige standard i den danske version af Big Fish Games-spillene, og det er et ansvar jeg har taget til mig.

Fodbolden (soccer!) ruller stadigvaek og vi har vundet 5 ud af 7 kampe, og vi er nu over halvvejs gennem turneringen. Vi spiller paa kunstgraes hver tirsdag i en af de offentlige parker i Seattle og omegn. For det meste med mig paa maal, men har da ogsaa spillet lidt i forsvaret. Jeg har ogsaa fundet cyklen frem og cykler hver dag til arbejde (7-8 kilometer), hvilket er saerdeles forfriskende. Folk cykler paent staerkt herovre, og af en eller anden grund er der klar til, at folk skal have det taetsiddende cykeltoej paa, naar de cykler. Jeg ser ikke den store grund til at have skiftetoejet klar, naar det ikke tager laengere en 25 minutter paa arbejde. Indtil videre er jeg den eneste i jeans og t-shirt blandt folk i supermandskostumer, naar jeg cykler paa Dexter, som er lidt af en hovedvej for den cykelelskende arbejdsstyrke i Seattle.

BigFishGames

Job! Saa skete det. Efter en jobsamtale via telefon og tre jobsamtaler hos selve BigFishGames fik jeg endelig papir paa, at jeg skal arbejde der. Indtil videre lyder kontrakten paa tre maaneder med mulighed for forlaengelse, hvis der er gensidig interesse efter de tre maaneder. BigFishGames producerer og saelger casual games paa nettet, og firmaet er lige ved at udvide deres internationale territorium - herunder Danmark. De har derfor brug for dansktalende folk til at varetage opgaver som redigering, korrekturlaesning, forslag til spilforbedringer og samarbejde med den danske site coordinator, som har hovedansvaret for al indhold paa den danske version af bigfishgames. Jeg er meget begejstret for endelig at skulle starte, og jeg tror paa, at jeg har fundet det rigtige firma.

http://www.bigfishgames.com/

Jeg er i det hele taget glad for at bo i Seattle og foeler mig godt tilpas. Mens jeg har vaeret igang med jobsoegningen og ventet paa min arbejdstilladelse, har jeg arbejdet og arbejder stadigvaek som frivillig i Seattle Aquarium, som jeg fik et rigtig godt indtryk af i 2007, hvor jeg foerste gang var i Seattle. At faa skabt et nyt netvaerk og en ny tilvaerelse var nogle af de tanker og maal jeg havde foer jeg flyttede til USA, og aquariet har vist sig at vaere et godt sted at starte. I aquariet har jeg chancen for at moede andre frivillige, svenske og tyske turister, lokale familier, forretningsfolk og faa en fornemmelse af, hvordan de lokale seattlelites forholder sig rent socialt paa en arbejdsplads. Der er generelt en rigtigt god atmosfaere og baade frivillige og fastansatte arbejder med engagement og passion, hvilket smitter af! Laura og jeg var paa besoeg i aquariet paa Valentine’s day og endte endda med at blive interviewet af den lokale TV-station KOMO 4, da aquariet havde Octopus week og en hanblaeksprutte og hunblaeksprutte skulle foeres sammen paa en meget velbesoegt Valentine’s day-event. KOMO 4 var aabenbart paa udkig efter kaerestepar eller aegtepar, som ville se noget octopus love! Selve historien endte paa CNN, og nogle af Lauras venner fra Utah ringede og sagde, at de havde set os paa landsdaekkende TV! Her er et link til videoen og reportagen:

http://www.komonews.com/news/local/84383762.html

Ting jeg savner: rugbroed – det er virkelig en opfindelse i verdensklasse , og jeg har fundet amerikanske udgaver af det danske rugbroed, men de fortjener ingen sammenligning!

Danske nyheder og aviser: selvom jeg bruger internettet meget til at foelge med i hvad der sker baade i DK og internationalt er det slaaende, hvordan amerikanske medier forholder sig til nyhedsstof. Nyhederne i Seattle kommer i foelgende rangorden: lokale nyheder fra Seattle og forstaederne, dernaest nyheder fra staten Washington og til sidst landsdaekkende nyheder. Internationale fokuspunkter er en sjaeldne og det er kun BBC World, som hver aften bliver koblet paa en af de lokale TV-stationer, der kommer med nyt fra udlandet. Jeg savner det udsyn og dokumentarprogrammer og jeg synes, at danskproducerede udsendelser paa dette omraade har en hoej standard. Til gengaeld er jeg meget begejstret over diverse statistikker og beviser i form af tal, som de amerikanske medier gaar meget op i – det goer (for mig) information nemmere at huske, hvis der ofte er tal involveret. Desuden er der masser af amerikansk politik i TV, og mon ikke det bliver endnu mere omfattende, naar vi naermer os midtvejsvalgene i november.

Jobsoegningen er indtil videre slut og som sagt saa glaeder jeg mig meget til at komme i gang. Sidste sommer arbejdede 60 ud af 66 dage hos Avis og var meget glad for at vaere aktiv og at kunne tage paa arbejde naesten hver dag. Det har vaeret lidt af en udfordring at skulle vente paa arbejdstilladelsen og samtidig vaere aktiv jobsoegende i omkring 6 maaneder. Af og til har det vaeret noget langsommeligt og min taalmodighed har helt sikkert vaeret sat paa proeve et par gange.

Til slut en lille betragtning: jeg arbejder som frivillig i Seattle Aquarium, min kones efternavn var Gill inden vi blev gift og jeg kan nu se frem til at arbejde for BigFishGames...

Amerikanske billeder

Da jeg ofte er blevet stillet de samme spoergsmaal om USA, Laura, min fremtid i USA, immigration osv vil jeg lige tillade mig at lave en lille samling af ”ofte stillede spoergsmaal”. Det har vaeret baade morsomt og tankevaekkende, at af de samme spoergsmaal er blevet stillet saa mange gange lige fra min praktikklasse i 8.klasse i Riiskov til arbejdskollegaer og venner. Det siger et eller andet om, hvilke forestillinger folk goer sig, og hvilket forhold folk har til USA.

Hvad skal jeg lave herovre? Mit studiejob i Danmark var hos Avis biludlejning, og jeg haaber paa at min erfaring inden for biludlejning kan give mig muligheder hos Avis herovre eller hos andre biludlejningsselskaber. Jeg er ret ydmyg og hvis jeg skal klargoere biler eller lange burgere over disken hos McDonalds inden jeg finder et ”rigtigt” job er jeg villig til at goere det i et stykke tid. Jeg har derudover taenkt paa et job som translatoer, da det ikke ligefrem vrimler med fremmedsprogskyndige folk herovre.

”Der er da finanskrise i USA”? Ja, der er finanskrise i USA og nogle stater er bestemt haardere ramt end andre (fx Ohio og Michigan hvor den store amerikanske bilindustrien holder til). Staten Washington, hvor Seattle ligger, er ogsaa ramt men ikke saa haardt. Arbejdsloesheden er dog steget lidt men generelt er der forsigtig optimisme at spore.

Hvad siger mine foraeldre til at jeg tager af sted? Forstaaelse men ogsaa vemod. Min far sammenligner min situation meget med sin egen, da han paa min alder selv skulle til Paris for at bo og arbejde. Fru Krogh er ret ked af det, men jeg siger til hende (og til mig selv!), at det bestemt ikke er et endeligt farvel. Afstand er ogsaa et spoergsmaal om 10 timers transporttid i et fly frem for tanken om 10.000 kilometer henover Atlanterhavet med hinanden paa hver sit kontinent – et godt paedagogisk trick!

Hvordan kommer jeg ind i USA? Laura ansoegte i december 08 om at faa mig ind i USA som hendes forlovede med henblik paa at blive gift. Dette kan man kun goere efter man har kendt hinanden i to aar, hvilket vi havde i november 2008. Derefter skal jeg soege om permanent opholdstilladelse og arbejdstilladelse.

Er Laura religioes? nej, Laura kommer ud af en katolsk familie, men har ingen staerkere tilknytning til den katolske kirke. Vores bryllup havde heller ingen religioese undertoner og bliver holdt udendoers paa en strand en times koersel fra Seattle.

Hvad laver Laura? Laura er sygeplejerske paa et hospital i Seattle.

Har Laura et skydevaaben? Nej og Laura er modstander af retten til at baere skydevaaben.

Er Laura overvaegtig? Nej, Laura spiser sundt og undgaar generelt fed mad – hun er faktisk en fremragende kok. Jeg foeler bestemt heller ikke, at jeg bevaeger mig rundt i et minefelt af fastfoodrestauranter her i Seattle. Staten Washington ligger helt i bund over diverse statistikker om fedme og overvaegt paa tvaers af de 50 stater i USA.

Hvor moedte Laura og jeg hinanden? Likoma Island, Lake Malawi, Afrika. Jeg var paa praktikophold i Namibia i efteraaret 2006 med en efterfoelgende 5 ugers rundrejse i det sydlige Afrika, hvor Laura ogsaa rejste rundt med en veninde. Vi var paa samme lille oe i en uge, hvorefter vi skiltes men inden da udvekslede vi emailadresser og holdt kontakt henover foraaret 2007. Jeg besoegte hende i sommeren 2007, hvor det var meningen at jeg skulle leje bil og koere sydpaa mod San Francisco, men saa langt kom jeg aldrig...

En begrundet mavefornemmelse

Efter bloghistoriens laengste tilloeb til at skrive er jeg igen endt bag tasterne. Under min tid i det sydlige Afrika og mit foerste besoeg i USA havde jeg stor glaede ved at samle smaa brudstykker af tekst til en samlet rejsefortaelling og jeg har glaedet mig til at komme igang igen. I Afrika var min blog en kommunikativ livline til Danmark, og for mig det bedste kommunikationsmedie, da jeg via billeder og tekst kunne beskrive de oplevelser, der gjorde indtryk. Det samme goer sig gaeldende denne gang men min blog er nu af en mere permanent karakter. Jeg vil goere et forsoeg paa at beskrive de tanker, jeg goer mig om at flytte til et andet land paa et andet kontinent, og starte paa det der nogle gange minder om at starte helt forfra igen – i dag har fx jeg vaeret paa koerekortkontoret for at forberede mig til en test for at faa koerekort i USA!

En lille opdatering: Jeg er blevet gift! Jeg bor nu i Seattle sammen med min kone (!) Laura og skal bruge den naeste tid paa at udfylde en stak papirer, som sikrer mig opholds- og arbejdstilladelse. Der kan gaa op til tre maaneder inden jeg faar min arbejdstilladelse (i bedste fald tre uger), og jeg er indstillet paa at vaere taalmodig inden hele tilvaerelsen er faldet paa plads igen.

I skrivende stund har jeg vaeret i Seattle i en maaned, hvor far & mor, soester Britt + Ole, Marius og Liva har vaeret paa besoeg. Min gode kammerat Ernst har ogsaa kigget paa Seattle i en lille uge inden han tog et smut forbi oestkysten, saa New York og Washington D.C. inden han ogsaa tog hjem. Jeg er glad for, at vores bryllup blev som det blev – udendoersbryllup uden religioese (eller rigtige!) skyer haengede over Fidalgo Beach, hvor dagen mest af alt var en fejring af Laura og jeg og vores taalmodighed gennem mere end to aar.

Inspiration

Dette var min udsigt, da jeg sad og skrev det sidste indlaeg paa bloggen. Fantastisk udsigt! Luften er 15 grader og vandtemperaturen over 40, saa der stod vanddamp op fra jacuzzien.

Amerikansk mudder

Gletscher ved Prince William Sound, Alaska

En normal samtale med en amerikaner starter med et haandtryk, det obligatoriske how’s it going og til sidst et nice to meet you. Lige saa snart de finder ud af, at jeg er fra Danmark kommer deres egen forbindelse til Europa, hvor deres roedder (foraeldre, bedsteforaeldre, oldeforaeldre osv.) oprindeligt kom fra inden de tog springet over dammen. Paa denne maade kan en person eksempelvis vaere ¼ irer, ¼ skotte, ¼ oestriger og ¼ spanier. Amerikanerne kalder denne sammensaetning “mud” (altsaa mudder), som udtryk for den menneskelige og kulturelle smeltedigel, som landet har vaeret og stadigvaek er.
Man glemmer nogle gange at USA har en meget kort og hektisk historie sammenlignet med vores europaeiske, inden landet blev opfattet som interessant af kolonimagter og senere lykkeriddere.

I Anchorage, Alaska har jeg i de sidste 10 dage vaeret hos Lauras venner Sara og Nathan, hvis foraeldre kommer fra Finland og Norge, saa den oversoeiske forbindelse fandt jeg ogsaa her. Vi har vaeret saa heldige at bo hos dem i deres feriehytte oest for Anchorage ved et stort kompleks af soeer og deres hus ved det meget tidevandspaavirkede Stillehav ved Anchorage.

Udsigt fra Sara og Nathans hytte oest for Anchorage, Alaska.

I de sidste dage I USA har jeg planer om at tage til staten Washingtons hovedstad Olympia, som ligger laengere mod syd for at se, hvordan en hovedstad I en stat ser ud selvom der kun er omkring 40.000 indbyggere.

Der resterer nu fem dage af mit ophold her i USA, og jeg er ganske sikker paa, at det er et af de lande jeg kommer tilbage til. Der er stadigvaek 48 stater jeg kan besoege! Isaer oestkysten ser attraktiv ud, da de vigtigste begivenheder I forbindelse med uafhaengigheden og borgerkrigen fandt sted her. I hele min skoletid har jeg naermest aldrig stoedt paa USA’s historie selvom det efter min mening er et af de vigtigste kapitler for blandt andet at kunne forstaa det politiske skakbraet i verden i dag.

Lige et spoergsmaal: hvad er chancerne for at man finder man en ovn der er lavet i Hedensted, Danmark i en tilfaeldig hytte ved en soe i Alaska? Gode aabenbart!

Hvem har lavet dette sted?

Forestil dig, at du koerer paa en bjergvej og pludslig aabner traeerne sig og foran dig har du en komplet vindstille soe, som danner det perfekte spejlbillede af bjergene paa den anden side. Saadan er Alaska ofte, og man undrer sig nogen gange over hvordan (og hvorfor) saadan en sted eksisterer...Jeg er bestemt ikke religioest anlagt, men jeg undrer mig da nu og da over disse "fingeraftryk" i naturen.

Jeg var paa tur til Kenai-halvoeen, hvor jeg bestemte mig for at tage into the wild. Det blev til en 5 timer lang travetur op ad bjerget langs den gigantiske Exit-gletscher. Jeg var foerste mand paa pletten om morgenen, og beloenningen ventede paa toppen i form af en glimrende udsigt over bjergene omkring gletscheren. Paa skiltene som jeg laeste inden jeg startede paa klatreturen kunne jeg se, at jeg skulle soerge for at stoeje en del, da jeg gik ind paa et bjoerneterritorium, og bjoerne (sorte og brune) har det bedst med at vide, at der er folk paa vej ind i deres baggaard. I det taette buskads langs den smalle sti kunne jeg paa vej ned af bjerget hoere lidt rumsteren og inde i blandt blade og grene kunne jeg se en sortbjoern. Desvaerre var den saa godt gemt, at jeg ikke kunne tage et ordentligt billede. Jeg haaber paa, at jeg faar flere at se.

Exit-gletscheren set fra stien

Jeg sidder nu hos nogle af Lauras venner i Anchorage, hvor vi er ved at finde ud af hvad de naeste dage kan bringe. Vi haaber paa at kunne tage oestpaa, hvor Prince William Sound venter. Der skulle vaere masser af gletschere og dyreliv.

Close encounter i en park i Anchorage!

Seattle Mariners, Mt Baker National Park, Alaska

Jeg har desvaerre ikke faaet min ledning til at overfoere billeder med til Anchorage, Alaska, hvor jeg sidder nu, men jeg saetter billeder ind, naar jeg faar fat paa den!

De foreloebigt sidste dage i Seattle blev brugt paa at tage paa Safeco Field, hvor baseball-holdet Seattle Mariners holder til. I sidste uge var jeg paa stadionrundvisning, og jeg fik et ganske godt indtryk af forholdene, saa jeg bestemte mig for at invitere den meget sportsskeptiske Laura med til en kamp, og hun brillerede ved faktisk at kunne de fleste regler. Omkring 32.000 tilskuere saa Mariners vinde 3-2 i en kamp, hvor hjemmeholdet spillede en enkelt god 5.inning, hvor de lavede de noedvendige 3 point - nok til at have flere point end Detroit Tigers og dermed ogsaa at vinde kampen.
Holdets superstjerne er japaneren Ichiro, som til stor glaede for Mariners-fans, og de mange tilrejsende japanske fans har skrevet en ny 5-aarig med klubben. I det seneste dage har denne nyhed vaeret paa forsiden af de fleste aviser i Seattle, og mon ikke holdets ejer, Nintendo-bossen Yamauchi har haft en indflydelse paa Ichiros beslutning.

Soendag var jeg paa tur nordoest for Seattle, hvor Mt. Baker ligger, og jeg hikede omkring 12 kilometer rundt ved bakkerne omkring bjerget, som er 3286 meter hoejt. Ingen bjoerne, elge, pumaer eller andre dyr, og jeg haaber meget paa, at de vil vise sig paa Alaska-rundturen. Til gengaeld saa jeg (igen) den meget smukke natur bestaaende af gletschere, vandfald, sne og uendeligt mange store og hoeje traeer paa de rullende bakker omkring bjerget.

Lige nu sidder jeg hoejt mod nordvest, hvor det naesten ikke bliver moerkt her om sommeren, og paa den foerste hele dag i Alaska har jeg vaeret paa mountainbike i omkring 10 timer rundt i Anchorages gader og de omkringliggende bakker med bjergene som evige omgivelser. Jeg er ikke det store bymenneske, saa jeg har lejet bil og koerer ud paa opdagelse. Det bliver med garanti endnu en flot oplevelse. Mere om det naeste gang jeg logger paa!