Mar 25, 2006

Rundrejse i det sydlige Afrika på tegnebrættet



Jeg mødtes med mine kommende rejsekammerater for at snakke flybilletter, skrive brev til vores kontaktperson og planlægge rejsen. Jonas vil gerne rejse rundt i det sydlige Afrika efter de tre måneder er overstået i Namibia. Det tog ikke meget overtalelsestid - det skal prøves! Jeg er ikke specielt nervøs for det - dels er vi to drenge - begge to ret store, og vi mødte under vores planlægning en pige fra seminariet, som havde ret gode erfaringer med at rejse i den del af Afrika. Man skal nok passe på sine ting, og være lidt ekstra opmærksom på sine omgivelser men ellers ikke de store køer på isen. Vi håber på at besøge lande som: Botswana, Zimbabwe, Zambia, Malawi, Mocambique og slutte af i Cape Town i Sydafrika. Her håber jeg på at få besøg af min kammerat Rasmus og hans kæreste Katrine. Vi skal helt sikkert ud at dykke og sige hej til the great white plus klappe et par pingviner inden turen går fra Cape Town og hjem til Danmark.
Vores flybilletter tur/retur kommer nok til at koste 6200 kr. hvilket er ganske overkommeligt i forhold til den distance vi kommer til at tilbagelægge. Det indebærer dog en bustur fra Johannesburg til Windhoek på 24 timer, men det er sikkert en oplevelse i sig selv!

Mar 17, 2006



Opskriften på motivation kan nogle gange være meget simpel. Den ugentlige pause fra volley om onsdagen gav mig tid til at se nogle af de DVDer som vores hæver Makoto lånte mig. Blandt andet den olympiske guld- og bronzefinale, world league-finalen og nogle af Makotos egne kampe fra Japan. Når man ser nogle gutter der er på et helt andet niveau end én selv begynder det at krible i fingrene. Jeg var meget imponeret over brasilianeren Giba (t.v på billedet), som ”kun” er 1,92. Kantspiller, rigtig god teknik, stor springserv og det er vel næsten overflødigt at sige at manden springer højt. Rent højdemæssigt er han kun lidt større end mig, og så begynder man at drømme. Hvis han kan det kan jeg også – nu er alt relativt og manden er sindssyg, og jeg er kun dødelig, men alligevel…
Dertil kommer kaffens renæssance – to kopper inden træning og man flyver. Har man ikke drukket kaffe i en lang periode har det en ret vild effekt på én. Den ene times styrketræning inden træningen gik meget nemt, og jeg kørte bare på i løbet af de to timers boldtræning. Mentalt og fysisk ovenpå. At man så også har elitedivisionens bedste hæver til at lægge boldene til én, gør det hele meget sjovere. Jeg snakker jævnligt med ham om hvilke elementer i mit spil som jeg forbedre – især min teknik som er blevet forpestet af for meget tennis og håndbold. Jeg klør på selvom det af og til er frustrerende at teorien ikke sådan lige er at føre ud i praksis. Makoto er tålmodig og gentager gerne tingene. Det er meget inspirerende at spille med ham og jeg håber virkelig at han bliver i klubben i næste sæson. Så er der virkelig noget at se frem til når jeg kommer hjem fra Namibia.

Mar 13, 2006

Die beste Schwester der Welt!



Her er min kære søster 26 år. Mor til Marius på snart halvandet år og kæreste til klavervirtuosen, 13-skalaknækkeren og personlig ven med Brian Mikkelsen; Ole Kiilerich. Håber snart de bliver bosiddende i Århus, da Marius nok snart skal have mere plads.
Da der blev uddelt gaver stod min søster forrest i køen ved musik, humor og temperament

SK - Gentofte

Steen Krogh Gr�nneb�k

Det eneste hold som vi ikke havde besejret inden weekenden var Gentofte. Vi havde tabt til dem hjemme og ude og ikke mindst i pokalfinalen. Lørdag var det anderledes! Vi spillede en fornuftig kamp og blokadespillet var periodevis rigtigt godt. Daniel spillede en rigtig god angrebskamp og havde ofte held med at toole deres store blokader til vores fordel. Vi tabte et unødvendigt sæt som forhåbentlig ikke bliver udslagsgivende i det lange løb. En kombination af en underlig udskiftning, gummiarm og nogle forkerte beslutninger betød at en sikker sætsejr blev sat over styr. Gentofte kom tilbage via vores fejl, og vandt dermed et sæt de aldrig skulle have vundet.
Summa sumarum - vi lever i slutspillet og skal vinde de to sidste kampe for at komme i semien. Gentofte skal tabe den ene af de to tilbageværende kampe mod enten Holte eller Marienlyst.Det har båret meget frugt at vores tilgang til de sidste kampe har været mere systematisk og...tja, professionel?
Endnu engang imponerer Makoto - årets hæver efter min mening