Opskriften på motivation kan nogle gange være meget simpel. Den ugentlige pause fra volley om onsdagen gav mig tid til at se nogle af de DVDer som vores hæver Makoto lånte mig. Blandt andet den olympiske guld- og bronzefinale, world league-finalen og nogle af Makotos egne kampe fra Japan. Når man ser nogle gutter der er på et helt andet niveau end én selv begynder det at krible i fingrene. Jeg var meget imponeret over brasilianeren Giba (t.v på billedet), som ”kun” er 1,92. Kantspiller, rigtig god teknik, stor springserv og det er vel næsten overflødigt at sige at manden springer højt. Rent højdemæssigt er han kun lidt større end mig, og så begynder man at drømme. Hvis han kan det kan jeg også – nu er alt relativt og manden er sindssyg, og jeg er kun dødelig, men alligevel…
Dertil kommer kaffens renæssance – to kopper inden træning og man flyver. Har man ikke drukket kaffe i en lang periode har det en ret vild effekt på én. Den ene times styrketræning inden træningen gik meget nemt, og jeg kørte bare på i løbet af de to timers boldtræning. Mentalt og fysisk ovenpå. At man så også har elitedivisionens bedste hæver til at lægge boldene til én, gør det hele meget sjovere. Jeg snakker jævnligt med ham om hvilke elementer i mit spil som jeg forbedre – især min teknik som er blevet forpestet af for meget tennis og håndbold. Jeg klør på selvom det af og til er frustrerende at teorien ikke sådan lige er at føre ud i praksis. Makoto er tålmodig og gentager gerne tingene. Det er meget inspirerende at spille med ham og jeg håber virkelig at han bliver i klubben i næste sæson. Så er der virkelig noget at se frem til når jeg kommer hjem fra Namibia.