Etosha National Park

Da skolen foerst starter den 4.september havde vi tid til at tage paa safari i det nordlige Namibia. Vi lejede en ikke-terraengaaende (!) toyota tazz, som vi cruisede rundt i. Namibia er et fascinerende land at koere i; man koerer over en bakketop og kan praktisk talt se helt ud i horisonten, hvor den snorlige vej forsvinder bag den naeste bakketop. Namibia har kun asfalterede veje mellem de stoerre byer saa vi koerte en del paa grusvej. Jeg fik ogsaa afproevet faerdsel i venstre side af vejen, hvilket var ganske overkommeligt i forhold til at trafikken var spejlvendt!
Etosha National Park er den absolut mest besoegte turistattraktion i Namibia og dyrene var (heldigvis) ret ligeglade med vores tilstedevaerelse, saa vi fik et (tror jeg) realistisk billede af hvordan de normalt opfoerer sig. Den stoerste oplevelse kom paa den sidste dag i parken, hvor vi 8 meter fra vejsiden betragtede en flok spisende loever, som havde nedlagt en kudu (en stor hjort). Loever jager ikke alt for tit, og at de saa lige havde valgt at goere det ved vejsiden hvor vi tilfaeldigvis kom forbi var ret heldigt. En rasende stupid turist steg endda ud af en turistbus for at komme endnu taettere paa loeverne, og han fik ret travlt da loeverne rejste sig og begyndte at broele af ham!
Parken er ret turistvenlig, og om aftenen er vandhullerne oplyste saa man kan se dyrene komme for at drikke. I lang tid sad vi bare og betragtede vandhullet, hvor baade elefanter (en flok paa 30-40), naesehorn, gazeller og zebraer kom forbi. Paa min opfordring slog vi teltet op taet paa hegnet, saa vi bedre kunne hoere dyrene om natten. Vi hoerte sjakalerne kalde og loeverne broele, og en stor hanelefant stod kun omkring 15-20 meter fra hegnet lige inden jeg lagde mig til at sove.
Resten af turen blev brugt paa at koere rundt for at se 5000-6000 aar gamle hulemalerier, en forstenet skov og paa min foedselsdag den 26.august skulle vi have set en slags ceremoni, fordi det er Hero's day, hvor man mindes nogle folk som kaempede mod de tyske koloniherrer for over 100 aar siden, men det viste sig at vaere lidt af en fuser. I stedet koerte vi til et friluftsbad, hvor vi plaskede lidt rundt i poolen. Om aftenen blev jeg fejret paa en restaurant i Windhoek, hvor jeg smagte zebra, struds, krokodille, kudu.
I naeste uge starter skolen, og den egentlige hverdag begynder. Vi har dog planer om weekendture rundt i landet og isaer vestkysten lokker. Havnebyerne Swakopmund, Walvis Bay og Luderitz (som min farbror har vaeret med til at lave maalinger paa) skal vi besoege paa et tidspunkt, men vi ved ikke lige hvornaar.

Denne gang gaar min updatehilsen til den gale hund feat. the neverending story og Jerome Stuhlgang Rothen

Okahandja Soup Kitchen!

Vores foerste moede med de afrikanske boern var en stor oplevelse. Vi skulle hjaelpe til paa en slags fritidshjem , som ligger i en fattig forstad til Windhoek. Der var omkring 500 (!) boern som skulle have mad, lege, synge og hoere om vorherre. Boernene var i aldermen 2-18 aar og var meget nysgerrige og imoedekommende og vi forsoegte at kommunikere saa godt vi kunne men ikke alle af dem kunne engelsk. Det var en stor oplevelse at betragte deres livsglaede og deres evne til at leve under de vilkaar som de levede under hver dag. 15% af boernene havde HIV eller Aids og mange af dem havde mistet deres foraeldre pga. AIDS. Nogle af dem maatte ogsaa leve med at blive seksuelt misbrugt men indtil videre er det ikke noget som der bliver talt om og jeg kunne forestille mig at det var omgivet af en del tabu.
Vores skoleprogram kom paa plads i dag den 21/8, hvor vi moedte vores studiekoordinator Imelda Simeon. Vi skal pga. kommunikationsfejl forest starte den 4.september og vi har netop besluttet at bruge tiden paa at tage paa safari i Etosha National Park som er paa stoerelse med Jylland! Fra i morgen lejer vi en bil og koerer nordpaa og maaske skal vi ogsaa se nogle af Namibias oprindelige stammers leveforhold Jeg lover at skyde loes med kameraet da jeg ved at det er noget som folk gerne vil se!

Denne gang gaar min updatehilsen til Ole, Britt og Mar!

De foerste timer

Saa oprandt dagen, hvor vi kom til Windhoek. Alle har det godt og vi bor paa et ganske paent hostel i den nordlige del af hovedstaden, hvorfra vi har 2 kilometer til bycentrum. Det var en langvarig tur fra Danmark, hvor vi tog af sted tirsdag aften og ankom til Windhoek tidligt fredag morgen. Som naiv dansker regner man selvfoelgelig med at man skal ned i varmen men think again...omkring 5-6 grader og ingen varme i bussen om natten fra Uppington (Sydafrika) til Windhoek. Jeg vaagnede ved, at jeg sad og rystede og trak min windbreaker op ad taksen, som jeg naermest grinende havde pakket ved tanken om at man skulle faa brug for saadan en! Overnatningen i Johannesburgs lufthavn var noget af det samme og aerligt talt er jeg glad for at komme ud af den by - taxaturen og busturen afsloerede en ret beskidt by, hvor forstaederne nogle steder bestod af blikskure og "huse" sammensat af affald. Dog saa vi da ogsaa storby naermest som vi kender dem fra Europa

Vores plan er forloebig, at vi i dag skal moedes med vores kontaktperson fra universitetet og hoere hvad hun har strikket sammen til os.

Lige en sidste ting: jeg proever at starte en lille ny tradition ved min updates. En personlig hilsen til...en eller anden

denne gang gaar den til min far og mor som sikkert venter i spaending paa at hoere fra mig

Steen