Etosha National Park

Da skolen foerst starter den 4.september havde vi tid til at tage paa safari i det nordlige Namibia. Vi lejede en ikke-terraengaaende (!) toyota tazz, som vi cruisede rundt i. Namibia er et fascinerende land at koere i; man koerer over en bakketop og kan praktisk talt se helt ud i horisonten, hvor den snorlige vej forsvinder bag den naeste bakketop. Namibia har kun asfalterede veje mellem de stoerre byer saa vi koerte en del paa grusvej. Jeg fik ogsaa afproevet faerdsel i venstre side af vejen, hvilket var ganske overkommeligt i forhold til at trafikken var spejlvendt!
Etosha National Park er den absolut mest besoegte turistattraktion i Namibia og dyrene var (heldigvis) ret ligeglade med vores tilstedevaerelse, saa vi fik et (tror jeg) realistisk billede af hvordan de normalt opfoerer sig. Den stoerste oplevelse kom paa den sidste dag i parken, hvor vi 8 meter fra vejsiden betragtede en flok spisende loever, som havde nedlagt en kudu (en stor hjort). Loever jager ikke alt for tit, og at de saa lige havde valgt at goere det ved vejsiden hvor vi tilfaeldigvis kom forbi var ret heldigt. En rasende stupid turist steg endda ud af en turistbus for at komme endnu taettere paa loeverne, og han fik ret travlt da loeverne rejste sig og begyndte at broele af ham!
Parken er ret turistvenlig, og om aftenen er vandhullerne oplyste saa man kan se dyrene komme for at drikke. I lang tid sad vi bare og betragtede vandhullet, hvor baade elefanter (en flok paa 30-40), naesehorn, gazeller og zebraer kom forbi. Paa min opfordring slog vi teltet op taet paa hegnet, saa vi bedre kunne hoere dyrene om natten. Vi hoerte sjakalerne kalde og loeverne broele, og en stor hanelefant stod kun omkring 15-20 meter fra hegnet lige inden jeg lagde mig til at sove.
Resten af turen blev brugt paa at koere rundt for at se 5000-6000 aar gamle hulemalerier, en forstenet skov og paa min foedselsdag den 26.august skulle vi have set en slags ceremoni, fordi det er Hero's day, hvor man mindes nogle folk som kaempede mod de tyske koloniherrer for over 100 aar siden, men det viste sig at vaere lidt af en fuser. I stedet koerte vi til et friluftsbad, hvor vi plaskede lidt rundt i poolen. Om aftenen blev jeg fejret paa en restaurant i Windhoek, hvor jeg smagte zebra, struds, krokodille, kudu.
I naeste uge starter skolen, og den egentlige hverdag begynder. Vi har dog planer om weekendture rundt i landet og isaer vestkysten lokker. Havnebyerne Swakopmund, Walvis Bay og Luderitz (som min farbror har vaeret med til at lave maalinger paa) skal vi besoege paa et tidspunkt, men vi ved ikke lige hvornaar.

Denne gang gaar min updatehilsen til den gale hund feat. the neverending story og Jerome Stuhlgang Rothen