Den mest kendte namibianer

Vi venter stadigvaek i spaending paa at komme i gang med det som udvekslingsopholdet er tiltaenkt - skolen og praktikken. Lige nu gaar vi lidt rastloese rundt, og er lidt paavirket af, at vi endnu ikke har en fast skemalagt hverdag, men det skulle gerne vaere anderledes fra paa mandag. Denne uge er gaaet med at komme naermere ind paa livet af Windhoek by. Desvaerre er vi begraenset af den afrikanske vinter, hvilket betyder at der kun er dagslys fra 6-18, og vi har faaet besked paa ikke at faerdes alt for meget ude om aftenen. Vi maa ind i en tyskerbutik og koebe nogle spil, og vi er hurtigt blevet enige om, at vi absolut ikke spiller for fornoejelsens skyld. Haaneret og hoveren er en dyd. Indtil videre har jeg erobret haaneretten i minigolf.
Jonas og jeg har vaeret lidt rundt i de smaa forstaeder i Windhoek og kigget paa forskellige markeder, storcentre og hvad der ellers er. Windhoek er paa mange maader en moderne by og kunne egentlig passe godt ind som by i Europa. Dog er forskellen paa rig og fattig noget tydeligere her, hvor de fattigste forstaeder bestaar af blikskure, smaa grusveje og masser af stoev og affald der flyder. I langt de fleste af de lidt mere velstaaende kvarterer ser man ofte huse som er barrikaderet bag hegn, pigtraad og store skilte med diverse vagtfirmaer. Egentlig ville jeg mene, at det er ret unoedvendigt, da byen udadtil virker meget fredelig, men der er nok en grund til at husejerne tager deres forholdsregler.

Vi var desuden saa heldige, at moede en sydafrikansk taxachauffoer som maaske kan skabe kontakt til den mest kendte namibianer - den gamle sprinter som havde sin storhedstid i 90erne; Frankie Fredericks! Det loed faktisk meget realistisk, at der kunne blive arrangeret et moede og vi proever at ringe til taxachauffoeren en af de kommende dage. Saa skal der i hvert fald straekkes ud med ham (jeg har en lille vane med at skulle straekke min lyske med de kendte, mens der bliver taget billeder). Hvis vi moeder ham vil jeg gerne garantere, at der kommer et billede her paa siden.

Updatehilsen til Helle og Johanne