Hermann Gmeiner Primary School

Vores foerste uge i praktikken er overstaaet paa en skole, som hedder SOS Hermann Gmeiner Primary School (1.-7. klasse). Eleverne var meget disciplinerede og hoeflige, og jeg blev tiltalt enten som mister Sting, sir eller Titja (teacher)! Alle skoledage bliver indledt med et laerermoede paa laerervaerelset med dagens informationer og evt. debat. I klasserne starter dagen med et fadervor, som udfoeres staaende med lukkede oejne og siges i kor. Laereren siger derefter ”Good morning grade 6”, hvorefter eleverne svarer i kor ”Good morning teacher(s)” – foerst naar dette er overstaaet og laereren siger ”please be seated” maa eleverne saette sig. Der er op til 40 elever i klasserne, og alle baerer skoleuniform (lovpligtigt), som man kan se paa billedet. Jeg skulle ogsaa have lange bukser paa og dresscoden skulle vaere ”paen”. Skolen starter 7.10 og slutter 13.10, saa gennem hele ugen er vi staaet op kl 5.50. Skoledagen afsluttes ogsaa med en boen.
Heldigvis var jeg kommet i en klasse som ogsaa havde idraet, og blev dermed ogsaa vidne til den absolut mest populaere sport blandt drengene - fodbold. Op til 40 drenge spurter rundt paa en grusbane (der er for toert til, at der kan gro graes), og skoene floej rundt om oerene paa os, naar der blev skudt paa maal. Et stoerre kaos maa man sige, og jeg gad nok vide om eleverne nogensinde har hoert om en almindelig 4-4-2! Oftest er drengene gode driblere og hurtige paa foedderne, men de ved sjaeldent, hvor den naermeste medspiller staar.
Boernene var rigtigt soede og meget spoergelystne. Jeg stod ved tavlen og svarede paa spoergsmaal om Danmark lige fra stoerrelse, moentfod, teenagefoedsler, AIDS, sne, bistandshjaelp, naturressourcer, skolesystemet og faunaen. Flere af dem havde flere spoergsmaal efter timen, og de ville meget gerne have haandtryk! Namibia har desvaerre den hoejeste procentsats af AIDS-ramte indbyggere, og det kom som et chok for dem at det naermest er et ikke-eksisterende problem i Danmark – paa aarsbasis bliver der registreret 18.000 nye tilfaelde i Namibia dvs. 50 nye tilfaelde om dagen. I oevrigt lever 25 af verdens 40 millioner AIDS-ramte syd for Sahara med Namibia som en lidt trist verdensrekordholder.

En del af forklaringen paa elevernes lydige opfoersel skyldes maaske, at der stadigvaek eksisterer vold mod eleverne. Jeg var ikke selv vidne til vold, men Jonas hoerte uden for et klasselokale, at laereren havde linealen fremme og eleven fik nogle rap over fingrene. Marie-Louise oplevede ogsaa lussinger i en klasse. Den namibiske grundlov siger dog, at det ikke er tilladt, men det forholder sig nogle gange saadan, at foraeldrene giver deres samtykke til volden, hvis boernene fx. ikke har lavet lektier eller opfoerer sig uartigt. Vi naevnte det for skoleinspektoeren, som fremhaevede det paa et laerermoede, men hun skred ikke til handling over for laererne, som i mine oejne skulle fyres paa stedet...En af laererne forklarede (undskyldte) sig over for Jonas, men spoergsmaalet er vel stadigvaek om man kan retfaerdiggoere vold, hvis foraeldrene giver deres samtykke – i mine oejne nej. Af og til registrede vi ogsaa, at boernene fx. beskyttede deres ansigter, naar laererne med fx. en lineal eller kuglepen i haanden kom taet paa dem som om de forventede, at laereren skulle til at slaa dem – et ikke alt for heldigt reaktionsmoenster...

I loebet af ugen fik vi ogsaa tid til at besoege det namibiske parlament, hvor vi overvaerede en hoering om et krav fra det namibiske folk til Tyskland om at kompensere for folkedrabet begaaet af de tyske koloniherrer mod herero- og damarafolket i perioden 1904-1908. Saa vidt jeg er orienteret har Namibia uden held foer forsoegt at faa kompensation, men det virker stadigvaek til at vaere noget, der sidder dybt i den enkelte namibianer (75 % af Hererofolket blev udryddet), og jeg gaar staerkt ud fra, at det sidste ord ikke er blevet sagt i den sag. I hvert fald kom der et betydeligt bifald og anerkendende nik fra salen efter talen. Og guess what: jeg kom i fjernsynet paa den namibiske tv-station NBC, som havde lavet optagelser fra hoeringen. Kun lige et kort klip, hvor der blev filmet ud paa publikum men alligevel er det lidt underholdende at se sig selv paa skaermen.

I naeste uge skal vi i praktik paa en ny skole i den noget fattigere bydel Katutura, saa jeg er spaendt paa at se, hvad det bliver for noget.

Updatehilsen til Lasse og Lene Schultz!