Der skulle gaa omkring 10 dage foer vi saa den foerste sky i Namibia og yderligere 10 dage foer de foerste dryp kom. Det understreger vel meget godt, at vi er i et af de regnfattigste lande i verden. Nedboersgennemsnittet for Windhoek i september ligger ogsaa kun paa 1 milimeter og grundet den meget lave luftfugtighed toerrer min hud ret hurtigt ind og jeg klager som en toes over hudspraekker paa foedderne og haenderne, mens min krop optager oceaner af nivea...
Skolen starter for det meste omkring 7.40, og vaekkeuret ringer uboenhoereligt tidligt kl 6, saa edekarytmen fra sommerferien, hvor jeg stod op kl 4.15 er naesten bevaret. En Joergen Leth (morfar, power nap) om eftermiddagen er nogle gange tiltraengt.
Eleverne er meget soede og imoedekommende og spoerger ofte nysgerrigt ind til hvad vi laver her paa skolen, og hvorfor vi er i landet. Naar vi kommer gaaende ned ad en af gangene paa skolen, falder vi heller ikke ligefrem ind i hverdagsbilledet af den enkle aarsag, at vi er hvide. I alt er der ca 7-8 hvide paa skolen saa vi har svaert ved at gemme os i en flok paa omkring 400 studerende. Det er meget underholdende og laererigt at snakke med de lokale studerende, og det er aldrig svaert at komme i kontakt med folk. Ofte spoerger de ind til skoleforholdene i DK, Peter Schmeichel, det danske skolesystem, vejret, sne, AIDS og om dansk og tysk er det samme sprog. Al undervisning foregaar paa engelsk og alle elever taler ogsaa sproget, mens kommunikationen i frikvarterene for det meste foregaar paa afrikaan eller et af stammesprogene.
Jeg foelger fagene tysk, social science (samfundsfag, historie, geografi), idraet og ECS, ETP og ELE som alle gaar lidt ind under kategorien at laere at laere fra sig (didaktik), og hvordan man kan/skal forbedre og udvikle sig som laerer. Der er ingen forelaesninger og al undervisning foregaar i klasser fra 5 elever (mit tyskhold)og op til 35 elever paa ETP-holdet.
Nogle af eleverne er ogsaa meget troende og jeg sad i omkring 2 timer og snakkede med en pige, som var ”rebourn christian”. At tilhoere denne tro betyder, at man anser sig selv for baade biologisk og aandeligt at vaere forbundet med Jesus. De troende elever er meget ivrige og engagerede, og jeg fik hele historien om Jesu liv, og om deres tro paa at de mirakler han udfoerte rent faktisk fandt sted. Skulle jeg vaere i tvivl kunne jeg jo altid finde konkrete beviser i bibelen...Pigen, som jeg snakkede med, ville ogsaa gerne hoere om vores tro i DK og jeg forklarede, at den gennemsnitlige dansker anser sig selv for at vaere sekulariseret, og at man kun i meget faa tilfaelde hoerte om folk der var saa engagerede og involverede (ortodokse) i Danmark.
Vores program for den resterende tid i Namibia kom til at se saaledes ud:
6.– 23. september: college based studies (Windhoek College of Education hvor vi er nu)
26. september – 14. oktober: School based studies (folkeskoler i Windhoek)
17. oktober – 2. november: Visit to Caprivi college (i den nordoestlige del af Namibia samt tur til Victoria falls)
3. – 11. november: enrichment activities; finishing assignments (opgaveskrivning + en tur til vestkysten)
15. november: skal vi forlade Namibia, da vores opholdstilladelse udloeber.
Vi er stadigvaek ikke helt klar over hvad der skal ske efter den 15. november udover, at vi skal forlade landet. Anja skal til Kenya engang i starten af december, Marie-Louise skal vaere i Johannesburg den 5.december og Jonas og jeg ved ikke helt, hvor vi skal tage hen. Lake Malawi og Okavangodeltaet traekker lidt i mig, men en del kan naa at aendre sig endnu.
I oevrigt er den bedste namibianske fodboldspiller Heinrich Isaacs taget til dansk fodbold – SoenderjyskE! Would you believe it?!
Updatehilsen til David og Ulla i Freiburg
2 comments:
Hej Steen!
Fed site! Jeg skriver lige en mere fyldig mail på et tidspunkt. Det er dejligt at høre, at du har det godt i Namibia.
YNWA,
Michael
Hej Steen.... Dejligt at høre, at I er kommet igang med skolearbejdet. Det skal nok blive en spændende periode. Din beskrivelse af elevernes nysgerrighed og utallige spørgsmål kan jeg godt huske fra mine studieture i 1970erne. Også de inderlige religiøse overvejelser og kredsen om den kristne tro husker jeg fra mange af de afrikanere, som jeg mødte i Zambia, Kenya og Zimbabwe. Man må nok sige, at der er missionærer, som har gjort et grundigt stykke arbejde. Det ender vel med, at afrikanere kommer til Europa for at forsøge at genkristne os ateister/"juleaftenskristne"/indifferente.
Opmærksomheden overfor jer som minoritet kan jeg også levende huske. Man bliver hurtigt samtaleemne og det er som regel let at få sit kontaktbehov opfyldt.
Her hos os går det godt. For en uge siden var jeg i Odense til tjek med min nye superracer. Den kører glimrende og kan også klare de højeste Alpetoppe....
Jeg var også et smut forbi Britt, Ole og Marius. Han udvikler sig med stormskridt, den lille. Det er herligt at se.
Mange hilsner fra Mogens og Co.
Post a Comment