Harnas Foundation

Lige en indledende bemaerkning: jeg har en del billeder af dyr fra Harnas, som jeg regner med at laegge paa bloggen senere, men jeg sidder paa en ret dyr turistinformation i Katima Mulilo, saa jeg haaber I kan vente.

Inden turen til Caprivi tog Jonas, Saraj og jeg af sted til Harnas, som er et reservat omkring 300 kilometer oest for Windhoek. Vi tog af sted omkring 3.45 (!) for at vaere der i ordentlig tid til at se de forskellige dyr blive fodret. Gode professionelle rammer saa vi, og dyrene saa ud til at trives. Mit foerste moede med dyrene var tre meget nysgerrige vortesvin som aabenbart syntes godt om smagen af mine knae – har endnu ikke vasket mine shorts, og der sidder stadigvaek vortesvinsavl paa dem. I en flok paa 25 manguster fornoejede nogle af dem sig ogsaa med at bide i mine snoerrebaand.

Sammen med et ungt schweizisk aegtepar som gennem 22 lande havde koert hele vejen fra Schweiz i en firehjulstraekker langs den afrikanske vestkyst, saa vi surikater, bavianer, loever, geparder, leoparder, vervet monkeys og wild dogs blive fodret.


Efter rundturen spurgte jeg om det var muligt at se loeveunger og det resulterede i endnu en lille rundtur i en slags baghave til de bygninger, hvor personalet holder til. Vi kom meget taet paa dyrene, og fik lov til at roere naesten dem alle sammen. Verdens naestaeldste gepard (24 aar), som engang har vaeret med en James Bond-film, gik rundt i baghaven, og mr. Nielson (opkaldt efter aben i Pippi Langstroempe) sad paa min skulder og legede med min krave.
Med en blanding af aerefygt og barnedroemme gik jeg ind i en indhegning til to loever (5 maaneder og 12 maaneder gamle) og klappede dem. Meget legesyge dyr og Jonas fandt ud af, at man ikke skal vende ryggen til dem, da det aabenbart taender deres jagtinstinkt. Den lille loeve paa 5 maaneder sprang op paa ryggen af ham, da han paa boejede sig ned for at tage et billede og han faar et ganske fint lille ar paa laenden efter moedet med en loevenegl! Heldigvis havde vi vores guide med ind i indhegningen og han vidste praecis, hvordan man skulle haandtere og taemme dem. Den lille loeve paa 5 maaneder gaar dagligt gennem en stoerre opdragelsesproces, og den skal hver dag vaenne sig til moedet med mennesker. Som ”mor” havde loeverne en labrador, som gik rundt med dem i indhegningen, og de saa ud til at fungere ganske godt sammen og de to loever respekterer deres ”mor”som var hun en af deres egne.

Et af de lidt sjovere moeder paa Harnas var med to danske piger, som var de foerste (udover Marie-Louise og Anja), som vi snakker dansk med siden vi forlod Danmark for to maaneder siden. Annette (fra Hjoerring som kender Line Friis Rasch fra min seminarieklasse i Aarhus) og Signe arbejder som frivillige paa reservatet, og skal dagligt hjaelpe med fodring og pasning af dyrene, vedligeholdelse af stedet og turistrundvisninger. Et populaert sted at arbejde naar man er ung og vi moedte omkring 25 unge fra blandt andet Norge, England, Tyskland og selvfoelgelig ogsaa Danmark.

Updatehilsen til Birgit, Lasse og Laerke (fortsat god studietur i Italien)