Moses Van Der Bal

Vi har nu overstaaet vores praktik paa de to skoler Hermann Gmeiner og Moses Van der Bal. Jeg har skrevet lidt om Hermann Gmeiner, saa her kommer et par ord om Moses Van der Bal

Kort beskrivelse af skolen: 1400 elever (!) fra foerste til syvende klasse. Nogle af boernene bor ikke i naerheden af skolen og skal saaledes gaa 5-6 kilometer hver morgen og eftermiddag for at blive transporteret. Foraeldrene har ingen bil og har ikke raad til at saette dem i en taxa selvom det kun koster 6.50 kr, men for et gennemsnitlig foraelder er det en udgift der ikke bliver prioriteret. Omkring 50 % af boernene har mistet mindst en foraelder (sandsynligvis paa grund af AIDS) og omkring halvdelen af boernene er ogsaa fejlernaerede. Der findes specielle hjem for foraeldreloese boern, hvor nogle af boernene ogsaa bor. Haarde facts kan jeg kun konstatere, og der er vel ikke noget at sige til at de har koncentrationsproblemer paa grund af sult eller sociale problemer. Boernene er dog som forventet fantastiske og med en blanding af aerefrygt og nysgerrighed kommer de hen og siger, at de efter en del research har fundet ud af at hovedstaden i Danmark hedder ”Cobenhargue”. Igen er mine lyse haar paa arme og ben til stor glaede og forundring for eleverne, som meget gerne vil have en lille haarproeve med hjem! I de fleste klasser skal boernene deles om boegerne og i mine samfundsfagtimer er der omkring 15 boeger i klasser paa op til 45 elever. Eleverne har heller ikke blyanter eller notatpapir.
En speciel situation haeftede jeg mig ved i min laererinde Miss Tjikas samfundsfagstimer. I starten af ugen virker hun til at vaere en haard, kontant men ogsaa retfaerdig laerer der forstaar at holde klassen i et fast greb. En pige kommer for sent og efter et ”you’re waisting my time – sit down” i en haard tone faar pigen de foerste to slag paa ryggen og derefter en lussing. Der stopper det ikke og laereren finder en stok frem, som hun bruger til at slaa paa elevernes aabne haandflader, hvis de ikke kan svare paa spoergsmaal om naturressourcer i Namibia. Raekke ned og raekke op faar hver enkelt elev et slag hvis de ikke kender svaret eller svarer forkert.
Man bliver ramt af et sug i maven og mellemgulvet naesten inden lyden fra slaget naar oerene og paa nethinden bliver slaget gentaget i slowmotion. En blanding af lamslaaethed og overraskelse rammer én og man forsoeger virkelig at finde en grimasse der kan passe. Allermest har man lyst til at storme ned gennem klasselokalet for at rive stokken ud af haanden paa hende og give hende af samme skuffe, men i stedet valgte jeg at udvandre. Jeg gik direkte til skoleinspektoeren og konfronterede hende med situationen, og i loebet af den samtale med hende finder man ud af, hvordan systemet nogle gange fungerer hernede. Det er ikke bare saadan lige at fyre en laerer i landet – foerst kommer laereren igennem en raekke mundtlige advarsler, dernaest skriftlige advarsler og til sidst kan han/hun fyres hvis bestyrelsen paa skolen finder det noedvendigt! Hun pakkede ogsaa haendelsen ind i ”welcome to Africa” eller ”people can get away with murder in this country”. Alt hvad jeg fik ud af moedet med skoleinspektoeren var at Miss Tjika blev indkaldt til endnu en samtale – min oplevelse var bestemt ikke enestaaende og Miss Tjika er kendt (berygtet) for at behandle eleverne paa den maade...Med skuffelse og ophidselse i stemmen forklarede jeg hende at saadan burde systemet simpelthen ikke fungere, og at vold mod boern og vold i det hele taget er forbudt og strafbart i landet.
Jeg har ikke den store fornemmelse af i hvilken grad volden mod boern florerer i landet og hvor mange laerere der praktiserer det, men jeg ved det foregaar, og den mest venligsindede laerer kan pludselig skifte ham.

Alt i alt var det i loebet af vores tre uger i praktikken spaendende at se en anderledes skoleform, selvom der var visse oplevelser jeg gerne ville have vaeret foruden.

Updatehilsen til Dejgaard, Reed og Hemmersam