Update igen!

Beklager min manglende evne til at opdatere og jeg kender en vis fru Krogh paa Borgergade 17 i Stouby, som nok er lidt bekymret!
Siden sidst har jeg vaeret i Katima Mulilo i det nordoestlige Namibia, hvor vi ogsaa lige slog et smut forbi Victoria Falls paa Zimbabwe-siden. Stort at se et af verdens syv vidundere og et inferno af vand og vanddampe. Et utilgiveligt dyrt sted maa man sige, og der er ingen tillid til den zimbabwiske dollar saa alt bliver maalt og vejet i US-dollars. Horsebackriding og en kanotur paa Zambesi-floden blev det til for mit vedkommende og jeg kom meget taet paa en stor hanelefant, som aabenbart syntes saa godt om vores selskab, saa den besluttede sig for at foelge efter os, da vi proevede at forlade den!

Katima var ikke et vildt ophidsende sted, og eleverne havde en noget anderledes mentalitet end i Windhoek. Mange af dem var svaere at snakke med selvom alle taler engelsk. Jeg tror bare folk var mere individuelle og (reserverede?) end i Windhoek. I hvert fald savnede jeg hovedstaden mens jeg var i Katima, men jeg ville ikke vaere denne oplevelse foruden. Der var kun faa initiativer til aftenaktiviteter saasom fodbold, volleyball, netball, kor eller lignende som vi eller aktivt tog del i i Windhoek. Vi moedte selvfoelgelig ganske soede og aabne folk i Katima, men alt i alt var det svaerere at begaa sig rent socialt i nordoest. Et af de mindre charmerende traek ved Katima (maaske hele Namibia?) var, at der laa skrald over alt trods forsoeg paa at informere om ”do not litter”. Efter en mindre opsang (!) fra Marie-Louise lykkedes det at faa ryddet op paa skolen og det saa ganske paent ud i vores oejne da vi forlod stedet. Vi tror det skyldes at folk ganske enkelt ikke er vant til at se skraldespande, der hvor de kommer fra.
Ganske pludselig blev der ogsaa lukket for vandet, hvilket betoed at folk ikke kunne komme i bad eller fx. vaske deres bestik eller tallerkener. Skolen havde ikke betalt vandregningen, vi badede i Zambesi-floden paa et krokodillesikret sted for at slippe af med svedlugten og for at blive koelet ned i den ulidelige middagshede.

Tilbage i Windhoek nu, hvor vi mangler at skrive en evalueringsrapport inden vi kan tage af sted. Jeg overtalte vores hollandske medstuderende til at vi skal rejse rundt sammen i det sydlige Afrika selvom hun skulle hjem i starten af november. I stedet rejser vi til Botswana, Lake Malawi, Mocambique og Cape Town. Paa et eller andet tidspunkt siger jeg farvel til hende, da hun skal hjem til Nederlandene den 28.november.

Updatehilsen til de to Niels Leo-juniorer!