Et naesten skraemmende faktum er ved at gaa op for mig – jeg skal snart forlade Afrika og saette foedderne paa dansk grund igen. Hverdagen vil starte og boblen, som jeg har levet i hernede, vil snart briste og tyske verber, bakkerne i Aarhus og juleraeset venter lige om hjoernet. Hvad goer jeg saa for at skubbe det kolde Europa ud af tankerne? Gaar paa jagt efter opfyldelse af nogle drengedroemme, som paa et eller andet tidspunkt skulle afproeves. Gennem det meste af min barndom har jeg set naturprogrammer paa TV og vaeret fascineret af de store rovdyr i Afrika – paa landet og i vandet.
Kruger National Park byder paa alt hvad man kan forvente af Afrikas beroemte dyreliv, og det var med stor glaede (naermest undren), at vi spottede en leopard, som for det meste er meget sky og kun nataktive. Selve Kruger er 360 kilometer lang og 60-70 kilometer bred, og lige nu arbejder man paa at lave en gigantisk park i samarbejde med Mocambique paa tvaers af landegraensen mellem de to lande. Vegetationen er paa denne tid af aaret taet, groen og frodig, hvilket goer det til en stoerre udfordring at spotte dyrene i forhold til Etoshas lange og oede sletter med en sparsom maengde skjulesteder. De sjaelde og truede sorte og hvide naesehorn saa vi 20 af (!), og store elefantflokke med aggressive moedre angreb paa et tidspunkt vores bil, da vi kom for taet paa en unge. Resultatet blev hjulspin og et adrenalinkick, da elefanter let kan lave kartoffelmos af en bil, hvis de har lyst. Paa et tidspunkt maette vi i sikker afstand koere efter en stor hanelefant i 20 minutter, da den aabenbart mente at asfalten var det bedste at gaa paa og vi havde ikke lyst til at overhale...Afrikas maaske sjoveste dyr, kamaeleonen, saa vi ogsaa samt flodheste, krokodiller, vandboeffler, vandbukke, giraffer, skildpadder, bavianer, zebraer, gnuer, kuduer og utallige impalaer.
Ved Gaansbai Cape Town, som er den sidste destination inden Europa, var det tid til at moede verdens maaske mest beroemte, berygtede og misforstaaede draeber. Med det karakteristiske Miguel Indurain-smil, en snigende og naesten usynlig tilstedevaerelse har den hvide haj fascineret masserne og dannet grobund for myter, rygter, nysgerrighed, frygt og kult. Ordren fra kaptajnen gik paa, at vi skulle holde oeje med graabrune skikkelser ved vandoverfladen, og i de foerste fem minutter efter tunstykkerne bliver sat i vandet, har man oejne paa stilke, og alt hvad der roerer sig i vandoverfladen, bliver intuitivt tolket som den store hvide haj. Foerst da jeg havde besluttet mig for at den ikke kommer lige foreloebig bliver vandoverfladen brudt af en kolos paa 4-5 meter, som ganske elegant aabner gabet, saetter taenderne i tunen og traekker den ned i dybet. Hvad goer man saa? Man hopper i en vaadedragt og saetter foedderne ned i hajsikret bur fyldt med bidemaerker og venter paa at den naeste skal komme forbi. 10 minutter er en evighed at vente paa noget, som kan komme fra alle taenkelige retninger og som ved hvor du er men ikke omvendt. Naar man ser taenderne og de sorte oejne gennem dykkermasken, gyser det lidt og jeg ved ikke helt, hvilket ben jeg skal staa paa. Med et enkelt slag med halen forsvinder den fra min sparsomme synsvidde i vandet, og jeg ser den ikke igen. Tilbage paa baaden kan jeg i en folder fornoeje mig med, at der er stoerre chance for at blive slaaet ihjel af en faldende kokosnoed end ved et angreb fra the great whtie!
Paa den hoejhellige 12. december skulle et af Cape Towns vartegn bestiges. Det 1073 meter hoeje Table Mountain skulle forceres paa en klatretur i sveddryppende 1 time og 20 minutter. Paa toppen ventede beloenningen i form af udsigten over hele Cape Town, hvis 3 millioner indbyggere er presset sammen mellem bjergene og stranden i en tynd men lang stribe af rigmandsvillaer, hoejhuse og lange boulevarder. Det legendariske Robben Island, hvor Nelson Mandela sad faengslet ligger et stykke ude i bugten til stor glaede for de obligatoriske blitzende japanere og tyskere. Cape Town er og et turistmekka/helvede og ligesom paa New Zealand er man aldrig i tvivl om, at der er japs i naerheden. Om 4 aar kommerCape Town til at danne en smuk skueplads for en af vaertsbyerne ved VM i fodbold.
Den sidste tid i Afrika skal nydes og en ting ved jeg med sikkerhed. De mange oplevelser, kilometer, indtryk, kulturer, inspirationer og forskelligheder har givet mig lyst til mere og isaer Nordamerika lokker. Af mine lidt spontane og til tider vilde ambitioner ser jeg mig selv i Nordamerika inden for en overskuelig fremtid.
Updatehilsen til min gamle gymnasieveninde Birtchen og Juliane Siv Korterman Jauch, som hjaelper mig med at soege bolig i Aahus, men jeg har vaeret vaek.
No comments:
Post a Comment