Endnu engang byder sommerferien på en kærkommen lejlighed til at sige hej til en gammel ven - min cykel! Desværre kører jeg ikke på det uhyre man kan se på billedet, men når jeg ligger henover triathlonstyret på min elskede Taarnby og pløjer vejen op er det TREK-stellet, der er under mig og arbejder for mig!Jeg skal for niende gang i træk arbejde på Edeka i Horsens mens jeg bor hjemme hos de gamle i Stouby. Der er små tyve kilometer hver vej og hvis man ganger det med fem gange om ugen gennem 8 uger giver det små 1600 kilometer. Hvorfor gør jeg det?
Penge til Namibia, mental afveksling i forhold til studiet, opvarmning til den nye volleysæson hvor cyklingen er fremragende for lår, knæ og legmuskler. Jeg håber på at være lidt mere systematisk i min tilgang til cyklingen i år, hvor det kunne være sjovt at regne lidt på gennemsnitshastigheder, vægt, hvilepuls og andre sjove ting. Dertil kunne det også være sjovt hvis jeg kunne få lidt sol på min blege krop inden jeg skal ned i den afrikanske sol.
Hvad holder så én i gang når man bor hjemme hos forældrene, og alle ens folkeskolekammerater for længst er flygtet fra byen?! De årlige sportsbegivenheder: VM, Tour de France, Wimbledon og andre projekter. Dertil er der et par legendariske steder jeg kan opsøge når jeg er derhjemme, som vækker minder fra den gang jeg var en lille mand...
Dette år er dog noget anderledes idet jeg ikke skal starte i skole i traditionel forstand. Namibia kalder og det kan vise sig at blive en vigtig motivationsfaktor når uret ringer 4.15 om morgenen og jeg skal ud på en regnvåd enkeltstart mod Horsens på de halvmørke veje til et arbejde som man kan udenad efter den første uge...jeg kan undre mig over hvorfor jeg gang på gang vender tilbage. Gammel kærlighed ruster ikke og især ikke til en cykel!
