Jul 29, 2007

Inspiration


Dette var min udsigt, da jeg sad og skrev det sidste indlaeg paa bloggen. Fantastisk udsigt! Luften er 15 grader og vandtemperaturen over 40, saa der stod vanddamp op fra jacuzzien.

Amerikansk mudder


Gletscher ved Prince William Sound, Alaska

En normal samtale med en amerikaner starter med et haandtryk, det obligatoriske how’s it going og til sidst et nice to meet you. Lige saa snart de finder ud af, at jeg er fra Danmark kommer deres egen forbindelse til Europa, hvor deres roedder (foraeldre, bedsteforaeldre, oldeforaeldre osv.) oprindeligt kom fra inden de tog springet over dammen. Paa denne maade kan en person eksempelvis vaere ¼ irer, ¼ skotte, ¼ oestriger og ¼ spanier. Amerikanerne kalder denne sammensaetning “mud” (altsaa mudder), som udtryk for den menneskelige og kulturelle smeltedigel, som landet har vaeret og stadigvaek er.
Man glemmer nogle gange at USA har en meget kort og hektisk historie sammenlignet med vores europaeiske, inden landet blev opfattet som interessant af kolonimagter og senere lykkeriddere.

I Anchorage, Alaska har jeg i de sidste 10 dage vaeret hos Lauras venner Sara og Nathan, hvis foraeldre kommer fra Finland og Norge, saa den oversoeiske forbindelse fandt jeg ogsaa her. Vi har vaeret saa heldige at bo hos dem i deres feriehytte oest for Anchorage ved et stort kompleks af soeer og deres hus ved det meget tidevandspaavirkede Stillehav ved Anchorage.

Udsigt fra Sara og Nathans hytte oest for Anchorage, Alaska.
I de sidste dage I USA har jeg planer om at tage til staten Washingtons hovedstad Olympia, som ligger laengere mod syd for at se, hvordan en hovedstad I en stat ser ud selvom der kun er omkring 40.000 indbyggere.

Der resterer nu fem dage af mit ophold her i USA, og jeg er ganske sikker paa, at det er et af de lande jeg kommer tilbage til. Der er stadigvaek 48 stater jeg kan besoege! Isaer oestkysten ser attraktiv ud, da de vigtigste begivenheder I forbindelse med uafhaengigheden og borgerkrigen fandt sted her. I hele min skoletid har jeg naermest aldrig stoedt paa USA’s historie selvom det efter min mening er et af de vigtigste kapitler for blandt andet at kunne forstaa det politiske skakbraet i verden i dag.
Lige et spoergsmaal: hvad er chancerne for at man finder man en ovn der er lavet i Hedensted, Danmark i en tilfaeldig hytte ved en soe i Alaska? Gode aabenbart!

Jul 23, 2007

Hvem har lavet dette sted?

Forestil dig, at du koerer paa en bjergvej og pludslig aabner traeerne sig og foran dig har du en komplet vindstille soe, som danner det perfekte spejlbillede af bjergene paa den anden side. Saadan er Alaska ofte, og man undrer sig nogen gange over hvordan (og hvorfor) saadan en sted eksisterer...Jeg er bestemt ikke religioest anlagt, men jeg undrer mig da nu og da over disse "fingeraftryk" i naturen.


Jeg var paa tur til Kenai-halvoeen, hvor jeg bestemte mig for at tage into the wild. Det blev til en 5 timer lang travetur op ad bjerget langs den gigantiske Exit-gletscher. Jeg var foerste mand paa pletten om morgenen, og beloenningen ventede paa toppen i form af en glimrende udsigt over bjergene omkring gletscheren. Paa skiltene som jeg laeste inden jeg startede paa klatreturen kunne jeg se, at jeg skulle soerge for at stoeje en del, da jeg gik ind paa et bjoerneterritorium, og bjoerne (sorte og brune) har det bedst med at vide, at der er folk paa vej ind i deres baggaard. I det taette buskads langs den smalle sti kunne jeg paa vej ned af bjerget hoere lidt rumsteren og inde i blandt blade og grene kunne jeg se en sortbjoern. Desvaerre var den saa godt gemt, at jeg ikke kunne tage et ordentligt billede. Jeg haaber paa, at jeg faar flere at se.

Exit-gletscheren set fra stien
Jeg sidder nu hos nogle af Lauras venner i Anchorage, hvor vi er ved at finde ud af hvad de naeste dage kan bringe. Vi haaber paa at kunne tage oestpaa, hvor Prince William Sound venter. Der skulle vaere masser af gletschere og dyreliv.


Close encounter i en park i Anchorage!


Jul 17, 2007

Seattle Mariners, Mt Baker National Park, Alaska

Jeg har desvaerre ikke faaet min ledning til at overfoere billeder med til Anchorage, Alaska, hvor jeg sidder nu, men jeg saetter billeder ind, naar jeg faar fat paa den!

De foreloebigt sidste dage i Seattle blev brugt paa at tage paa Safeco Field, hvor baseball-holdet Seattle Mariners holder til. I sidste uge var jeg paa stadionrundvisning, og jeg fik et ganske godt indtryk af forholdene, saa jeg bestemte mig for at invitere den meget sportsskeptiske Laura med til en kamp, og hun brillerede ved faktisk at kunne de fleste regler. Omkring 32.000 tilskuere saa Mariners vinde 3-2 i en kamp, hvor hjemmeholdet spillede en enkelt god 5.inning, hvor de lavede de noedvendige 3 point - nok til at have flere point end Detroit Tigers og dermed ogsaa at vinde kampen.
Holdets superstjerne er japaneren Ichiro, som til stor glaede for Mariners-fans, og de mange tilrejsende japanske fans har skrevet en ny 5-aarig med klubben. I det seneste dage har denne nyhed vaeret paa forsiden af de fleste aviser i Seattle, og mon ikke holdets ejer, Nintendo-bossen Yamauchi har haft en indflydelse paa Ichiros beslutning.

Soendag var jeg paa tur nordoest for Seattle, hvor Mt. Baker ligger, og jeg hikede omkring 12 kilometer rundt ved bakkerne omkring bjerget, som er 3286 meter hoejt. Ingen bjoerne, elge, pumaer eller andre dyr, og jeg haaber meget paa, at de vil vise sig paa Alaska-rundturen. Til gengaeld saa jeg (igen) den meget smukke natur bestaaende af gletschere, vandfald, sne og uendeligt mange store og hoeje traeer paa de rullende bakker omkring bjerget.

Lige nu sidder jeg hoejt mod nordvest, hvor det naesten ikke bliver moerkt her om sommeren, og paa den foerste hele dag i Alaska har jeg vaeret paa mountainbike i omkring 10 timer rundt i Anchorages gader og de omkringliggende bakker med bjergene som evige omgivelser. Jeg er ikke det store bymenneske, saa jeg har lejet bil og koerer ud paa opdagelse. Det bliver med garanti endnu en flot oplevelse. Mere om det naeste gang jeg logger paa!

Jul 10, 2007

Mt. Rainier National Park


Smaa 100 kilometer syd for Seattle ligger den store nationalpark Mt Rainier National Park. Omdrejningspunktet for parken er det 14.410 fod (ca. 4.400 meter) hoeje Mt Rainier, som fra afstand ligner et bjerg, som en kaempe har malet paa horisonten. Der er ingen store omkringliggende bjerge saa det gletscherklaedte Mt Rainier staar ret alene, naar man fra Seattle kigger mod syd. Bjerget er faktisk en vulkan, som ikke har vaeret aktiv siden 1854, men enkelte steder i nationalparken stoedte vi paa varme kilder, som vidner om en aktiv undergrund, og geologer regner med at Mt Rainier ikke har haft sit sidste udbrud. I 2003 blev parken ramt af en stor storm, som oedelagde en del af det ellers saa billedskoenne omraade, og der er stadigvaek nogle veje og broer paa vandrestierne, som er lukkede for faerdsel, men ellers er de fleste synlige saar ved at vaere helet.




Alt lige fra vandfald, floder, enorme skove, rullende bakker til naermest ubeskrivelig flot natur med uendelige udsigter kan parken byde paa, og jeg kan ikke mindes at have vaeret paa et saa flot omraade siden jeg var paa New Zealand i 2005. Landskabet baerer ogsaa praeg af millioner af aars erosion, hvor gletscherne, stenskred, floder, vind og vejr har ploejet sig vej gennem landskabet og efterladt tydelige spor.


Desvaerre saa vi ikke saa meget til sortbjoerne, hjorte og bjerggeder som ellers findes parken, men vi saa dog en enkelt (ufarlig) slange, et par mus og nogle egern og en del myg selvfoelgelig.
Jeg ser meget frem til Alaska hvor jeg skal vaere fra 16-31 juli, som jeg haaber bliver lidt ligesom Mount Rainier. Dog burde der vaere lidt stoerre chance for at se det beroemte dyreliv.

Jul 7, 2007

Seattle

Efter at have hjulpet min soester med at flytte det meste af soendagen vaagner jeg tidligt mandag i min soesters toemte lejlighed i Odense. Klokken er tre og jeg skal af sted til USA. Lidt hurtig hovedregning fortaeller mig, at mandag den 2.juli bliver 33 timer lang, da jeg skal flyve mod vest og vinder dermed en del timer.
Trods det tidlige tidspunkt er Kastrup Lufthavn meget travl , da jeg ankommer kl.6 og jeg naar at staa i koe i to timer bare for at kunne tjekke ind. Turen fra London til Vancouver gaar ret hurtigt, og jeg faar lavet lidt research paa, hvad jeg gerne vil se naar jeg kommer til Seattle og de mange muligheder i staten Washington.



Udsigt fra flyveren over Newfoundland, Canada.

Ganske som planlagt moeder jeg Laura foran lufthavnen i Vancouer, og hun er glad for at se Stiin igen! Jeg kan maerke, at jetlaget er ved at saette ind, men jeg forsoeger virkelig at holde mig vaagen, da det efter sigende skulle vaere det bedste middel til at tilpasse sig den 9 timer store tidsforskel.
Om aftenen moedes Laura, Janet og jeg med nogle af deres venner ved Lake Union, hvor jeg ved den anden ende soeen for foerste gang ser Seattles skyline. Paa en bakketop ikke saa langt derfra staar et groent oppustet plastichoved af frihedsgudinden(!) omgivet af blafrende Stars n’ Stripes, som skal markere, at det snart er den 4.juli.
Kl. halv elleve er vi hjemme, og jeg kan snart heller ikke holde mig vaagen laengere. Dagen efter gaar jeg paa opdagelse i Seattle, og selvfoelgelig skal jeg forbi NFL-holdet Seattle Seahawks hjemmebane Qwest Field for at se det store stadion, som ligger lige ned til kysten (Waterfront). Vi gaar rundt i en gruppe paa ca 50, og vi ser udeholdets omklaedningsrum, presserum, staar paa den ene af de to store sidetribuner og ser en af de luksusloger man kan koebe sig adgang til 24-7-365, hvis man har raad! En af de store countrysangere (Kenny Chesney) skal snart give koncert paa stadion, saa det meste af banens underlag er daekket over for at skaane det naar koncertgaesterne kommer. Der har ogsaa vaeret spillet fodbold (soccer) paa stadion, saa banen har ikke dens saedvanlige udseende med de to Field goals, og stregerne som markerer de 100 yards + endzones, som ellers bliver brugt naar NFL-saesonen koerer, er ogsaa vaek.




Om aftenen tager Laura og jeg til Whidbey Island i Puget Sound for at fejre dagen inden den 4.juli med nogle af Lauras venner. Det bliver markeret med masser af mad (!) og over det tidevandspaavirkede Puget Sound bliver skudt masser af fyrvaerkeri af. Sent om aftenen koerer vi videre hen til nogle venner af Lauras familie, hvor vi skal sove.
Jeg vaagner en del tid foer de andre og gaar en tur langs vandet, og kan paa den meget klare og kolde morgen se det sneklaedte Mt. Rainier taarne sig op i horisonten.

Paa Whidbey Island koerer vi videre nordpaa forbi nogle af de steder som George Vancouver saa, da han var paa ekspedition ved den nordamerikanske vestkyst i 1790’erne. Tilbage paa fastlandet koerer vi mod Seattle igen, hvor vi i en af forstaederne moedes med Lauras mor og mange af Lauras andre familiemedlemmer + venner og kaerester fejrer Independence Day. Laura havde paa forhaand advaret mig om hendes familie, som kan vaere ret stoejende (!) – det var de vist, men jeg fik et rigtigt godt indtryk af dem. Masser af mad igen (!), volleyball, petanque og fyrvaerkeri staar menuen paa inden vi koerer tilbage til Lauras hus, som hun deler med en af sine veninder i det nordlige Seattle.
I Seattle er der rig mulighed for at gaa paa opdagelse, jeg har vaeret paa stadionrundvisning paa baseballholdet Seattle Mariners hjemmebane Safeco Field, som ligger ved siden af Qwest Field. Paa torsdag skal jeg se min foerste baseballkamp, hvor Mariners tager imod Detroit Tigers. Jeg har ikke det store kendskab til baseball, men det har en stor plads i den amerikanske sportshistorie, og jeg glaeder mig til at opleve en kamp paa et forhaabentlig fyldt stadion med god stemning.
Jeg har ogsaa vaeret paa besoeg i det meget roste Seattle Aquarium, hvor de fleste boern ligesom min nevoe Marius stortrives ved at kunne genkende Nemo i et af aquarierne. I den nordvestlige del af bycentrum ligger det 148 meter hoeje taarn Space Needle, hvorfra man har en glimrende 360 grader udsigt over byen og de omkringliggende bjerge med sne paa.
Ved siden af Space Needle ligger et Science Fiction- og musikmuseum, som jeg ogsaa lige skulle besoege. Seattle er i oevrigt en meget paen by med mange traeer og ganske paentopryddede avenuer
I de naeste dage skal jeg hjaelpe Laura med at flytte, da hun har faaet lejlighed lidt taettere paa bycentrum. Mandag og tirsdag har hun taget fri og vi koerer mod en af de store groenne nationalparker Mt. Rainier National Park syd for Seattle.