Sep 29, 2009

Amerikanske billeder

Da jeg ofte er blevet stillet de samme spoergsmaal om USA, Laura, min fremtid i USA, immigration osv vil jeg lige tillade mig at lave en lille samling af ”ofte stillede spoergsmaal”. Det har vaeret baade morsomt og tankevaekkende, at af de samme spoergsmaal er blevet stillet saa mange gange lige fra min praktikklasse i 8.klasse i Riiskov til arbejdskollegaer og venner. Det siger et eller andet om, hvilke forestillinger folk goer sig, og hvilket forhold folk har til USA.

Hvad skal jeg lave herovre? Mit studiejob i Danmark var hos Avis biludlejning, og jeg haaber paa at min erfaring inden for biludlejning kan give mig muligheder hos Avis herovre eller hos andre biludlejningsselskaber. Jeg er ret ydmyg og hvis jeg skal klargoere biler eller lange burgere over disken hos McDonalds inden jeg finder et ”rigtigt” job er jeg villig til at goere det i et stykke tid. Jeg har derudover taenkt paa et job som translatoer, da det ikke ligefrem vrimler med fremmedsprogskyndige folk herovre.

”Der er da finanskrise i USA”? Ja, der er finanskrise i USA og nogle stater er bestemt haardere ramt end andre (fx Ohio og Michigan hvor den store amerikanske bilindustrien holder til). Staten Washington, hvor Seattle ligger, er ogsaa ramt men ikke saa haardt. Arbejdsloesheden er dog steget lidt men generelt er der forsigtig optimisme at spore.

Hvad siger mine foraeldre til at jeg tager af sted? Forstaaelse men ogsaa vemod. Min far sammenligner min situation meget med sin egen, da han paa min alder selv skulle til Paris for at bo og arbejde. Fru Krogh er ret ked af det, men jeg siger til hende (og til mig selv!), at det bestemt ikke er et endeligt farvel. Afstand er ogsaa et spoergsmaal om 10 timers transporttid i et fly frem for tanken om 10.000 kilometer henover Atlanterhavet med hinanden paa hver sit kontinent – et godt paedagogisk trick!

Hvordan kommer jeg ind i USA? Laura ansoegte i december 08 om at faa mig ind i USA som hendes forlovede med henblik paa at blive gift. Dette kan man kun goere efter man har kendt hinanden i to aar, hvilket vi havde i november 2008. Derefter skal jeg soege om permanent opholdstilladelse og arbejdstilladelse.

Er Laura religioes? nej, Laura kommer ud af en katolsk familie, men har ingen staerkere tilknytning til den katolske kirke. Vores bryllup havde heller ingen religioese undertoner og bliver holdt udendoers paa en strand en times koersel fra Seattle.

Hvad laver Laura? Laura er sygeplejerske paa et hospital i Seattle.

Har Laura et skydevaaben? Nej og Laura er modstander af retten til at baere skydevaaben.

Er Laura overvaegtig? Nej, Laura spiser sundt og undgaar generelt fed mad – hun er faktisk en fremragende kok. Jeg foeler bestemt heller ikke, at jeg bevaeger mig rundt i et minefelt af fastfoodrestauranter her i Seattle. Staten Washington ligger helt i bund over diverse statistikker om fedme og overvaegt paa tvaers af de 50 stater i USA.

Hvor moedte Laura og jeg hinanden? Likoma Island, Lake Malawi, Afrika. Jeg var paa praktikophold i Namibia i efteraaret 2006 med en efterfoelgende 5 ugers rundrejse i det sydlige Afrika, hvor Laura ogsaa rejste rundt med en veninde. Vi var paa samme lille oe i en uge, hvorefter vi skiltes men inden da udvekslede vi emailadresser og holdt kontakt henover foraaret 2007. Jeg besoegte hende i sommeren 2007, hvor det var meningen at jeg skulle leje bil og koere sydpaa mod San Francisco, men saa langt kom jeg aldrig...

En begrundet mavefornemmelse


Efter bloghistoriens laengste tilloeb til at skrive er jeg igen endt bag tasterne. Under min tid i det sydlige Afrika og mit foerste besoeg i USA havde jeg stor glaede ved at samle smaa brudstykker af tekst til en samlet rejsefortaelling og jeg har glaedet mig til at komme igang igen. I Afrika var min blog en kommunikativ livline til Danmark, og for mig det bedste kommunikationsmedie, da jeg via billeder og tekst kunne beskrive de oplevelser, der gjorde indtryk. Det samme goer sig gaeldende denne gang men min blog er nu af en mere permanent karakter. Jeg vil goere et forsoeg paa at beskrive de tanker, jeg goer mig om at flytte til et andet land paa et andet kontinent, og starte paa det der nogle gange minder om at starte helt forfra igen – i dag har fx jeg vaeret paa koerekortkontoret for at forberede mig til en test for at faa koerekort i USA!
En lille opdatering: Jeg er blevet gift! Jeg bor nu i Seattle sammen med min kone (!) Laura og skal bruge den naeste tid paa at udfylde en stak papirer, som sikrer mig opholds- og arbejdstilladelse. Der kan gaa op til tre maaneder inden jeg faar min arbejdstilladelse (i bedste fald tre uger), og jeg er indstillet paa at vaere taalmodig inden hele tilvaerelsen er faldet paa plads igen.






I skrivende stund har jeg vaeret i Seattle i en maaned, hvor far & mor, soester Britt + Ole, Marius og Liva har vaeret paa besoeg. Min gode kammerat Ernst har ogsaa kigget paa Seattle i en lille uge inden han tog et smut forbi oestkysten, saa New York og Washington D.C. inden han ogsaa tog hjem. Jeg er glad for, at vores bryllup blev som det blev – udendoersbryllup uden religioese (eller rigtige!) skyer haengede over Fidalgo Beach, hvor dagen mest af alt var en fejring af Laura og jeg og vores taalmodighed gennem mere end to aar.