Yellowstone National Park

Endelig kom tiden til at skrive igen og endelig kom tiden til at rejse igen. Laura Bush og jeg koerte gennem tre for mig ukendte stater – Idaho, Montana og Wyoming. Jeg var ret begejstret, da dette betoed, at jeg endelig fik den anden side af staten Washington at se, da denne tur ogsaa skal koeres inden man naar Idaho. Staten Washington er der, hvor jeg lige nu hoerer hjemme, og det har vaeret lidt underligt for mig ikke at kende den anden side af bjergene – det er der nu lavet om paa. Et par ting blev bekraeftet – staten Washington oest for the Cascades har en masse...ingenting, dvs. smaa buske paa en halv meters hoejde spredt ud over de uendelige vidder – ikke at dette er uinteressant (jeg synes faktisk godt om de oede straekninger - f.eks. i Namibia), men blot en konstatering af den store forskel, der er mellem oest og vest. Paa vestsiden (hvor vi bor) er der groent, taet befolket, hav, rullende landskab med de store fyrretraeer, bjerge og flertal af demokrater. Paa oestsiden oerken, relativt fladt, oede, enkelte steder vinboender og flertal af republikanere.

Fra starten havde vi (dvs. jeg) bestemt, at der skulle aedes noget asfalt i vores nye Honda CR-V, og vi havde kun faa pauser mellem Seattle og Gardiner, som ligger lige nord for den nordvestlige indgang til Yellowstone i Montana. I 1872 blev Yellowstone verdens foerste nationalpark, og initiavet blev taget af praesidenten paa 50 dollar-sedlerne og nordstatshelten fra den amerikanske borgerkrig – Ulysses Grant. Parken daekker et omraade svarende til Sjaelland + Lolland og Falster.

Hvert aar stroemmer folk til parken, og isaer om sommeren fyldes parken med tusindvis af turister. Enkelte steder, f.eks. ved gejseren Old Faithful, fik jeg en fornemmelse af, hvor mange turister parken egentlig forventer. Parkeringpladsen var, lad os bare sige rummelig, og der var sat tilskuerbaenke op mellem Old Faithful og det splinternye visitor center. Folk sidder saa og venter i gennemsnit 91 minutter paa det naeste udbrud fra en af verdens mest forudsigelige gejsere. Det goer bestemt indtryk, at parken er saa rig paa ikke blot gejsere men ogsaa masser af steder, hvor det syder og bobler fra undergrunden i moerke mudderpoele og smaa kogende soeer med krystalblaat vand, der lugter af fosfor.

Blandt al denne geotermiske aktivitet gaar parkens beboere relativt upaavirkede rundt. Bisoner havde vi en del moeder med lige fra en enkelt han som demonstrativt blokerede trafikken i begge retninger paa en af de mange broer i parken til en stoerre flok paa omkring 20 bisoner, som ret effektivt stoppede al trafik i omkring 20 minutter. Bilisternes temperament, taalmodighed, dumhed/mod bliver herefter sat paa proeve, hvilket vi saa et par eksempler paa. En af de fuldvoksne bisoner (smaa 1000 kilo) sparkede med begge bagben efter en bil, der kom for taet paa... Alle dyr i parken har selvfoelgelig foersteret til at faerdes, hvor de vil, og det er selvfoelgelig forbudt at genere, roere eller paa nogen maader at stresse dyrene.

I 1995 blev ulve genintroduceret i Yellowstone efter de blev udryddet i 1926, og i dag er bestanden af ulve igen erklaeret for stabil, hvilket har gavnet foedekaeden. Vi saa en enkelt ulv, som en stoerre flok ulve-fans havde spottet i Lamar Valley i det nordoestlige Yellowstone.

Vi saa desvaerre ikke noget til de store grizzly-bjoerne, men hoerte selvfoelgelig historier fra begejstrede gaester (grrr), som havde set 1 eller flere af parkens ca. 600 grizzlies. I stedet fik Laura og jeg noget af en oplevelse, da vi saa en sortbjoern og hendes unge ved kanten af vejen i Grand Teton, som ligger syd for og i forlaengelse af Yellowstone. Igen kan man undre sig lidt over folk, som uden videre stiller kameraer (og sig selv) op ganske faa meter fra bjoernene. Heldigvis kan man glaede sig over, at baade mor og unge ikke lod til at vaere saerligt forstyrrede af hverken biler, mennesker eller snurrende kameraer.

Statshovedstaden Boise i Idaho blev for mig en perfekt afslutning paa vores koeretur rundt i det nordvestlige hjoerne af USA. Boise var meget ren, ny, fyldt med traeer og omkringspringende egern og isaer campus-omraadet ved floden omkring Boise State University var saerdeles indbydende. Inden vi tog af sted fra Seattle havde jeg fundet det helt perfekte sted at tilbringe den sidste nat paa vores roadtrip. Idaho Heritage Inn blev bygget i 1904 og husede engang Idahos guvernoer, men i 1987 blev stedet lavet om til Bed & Breakfast, som det ogsaa er i dag. Et par gader fra Idaho Heritage Inn ligger Capitol Hill, hvor Idahos Senat og Repraesentanternes hus holder til, og jeg kunne glaede mig over den klassiske graeske stil som regeringsbygningen var bygget i.

Jeg tager oplevelsen med mig som inspiration til nye maal. Naeste aar skal Lauras lillebror giftes i Nebraska, og der regner jeg med at faa "det rigtige" USA at se, og mon ikke min appetit paa oede steder bliver maettet. Jeg har allerede advaret Laura om mit oenske om at rulle bedetaeppet ud i Kansas...

Hawaii

I starten af april var jeg paa Hawaii med Laura, Lauras mor og en tante fra North Carolina. Hawaii var lige de ekstra 10-15 grader varmere end Seattle – varmt nok til ikke at kunne gaa rundt i shorts dagen lang men dog ikke saa varmt at man ikke kan roere sig uden at skulle soege ind i skyggen igen efter 5 minutter – behageligt! Hawaii er en samling af vulkanske efterladenskaber, og har stadigvaek meget tydelige spor af det der har stoebt oeen og det som stadigvaek stoeber oeen hver dag. Saaledes har Mauna Loa vaeret i udbrud siden 1983, og tilfoejer hver dag lidt ny landmasse til oeerne. Faktisk er Mauna Loa stoerre end Mt. Everest, hvis man maaler fra havbund til bjergtop

Vi var saa heldige at vi gennem nogle venner af Gill-familien, at blive inviteret ud til en lokal macadamia-noeddefarmer, som stolt viste sin plantage bestaaende af 5.000 traeer frem. Der groede ogsaa bananer, appelsiner, ananas, chiliplanter og de enorme jackfrugter paa hans plantage men macadamia-noedderne var hans hovedbeskaeftigelse. Macadamia-noedderne bliver brugt til blandt andet brugt i chokolader, is-smag og som en slags saltede peanuts.

Der var rigtigt gode snorkleforhold, og jeg fik set havskildpadder, moraener, kuglefisk, papegoejefisk og en del andre tropiske fisk. Det bedste snorklested var ud for et historisk vigtigt sted – stedet hvor James Cook blev draebt af de lokale i 1779 efter en misforstaaelse paa lokal hoejtid. Stedet var markeret med hvid obelisk.

Jeg har nu vaeret hos Big Fish Games i cirka halvdelen af min kontraktperiode, og jeg nyder, at gaa paa arbejde hver dag! Der er flere ting jeg glaeder mig over: jeg ved hvor svaert andre folk har det med at finde arbejde, og der har jeg vaeret meget heldig bare at komme i betragtning hos et firma og endda blive ansat – og saa endda arbejde med mit eget modersmaal og faa lov til at noerde med den vidunderlige grammatik som Danish Language Editor. Da jeg ikke selv har arbejdserfaring fra andre firmaer i USA ved jeg ikke hvordan arbejdskulturen er andre steder, og har derfor intet sammenligningsgrundlag, men de fleste folk jeg har snakket med hos Big Fish Games siger, at det er rigtigt godt sted at starte, og i det hele taget et rigtigt godt sted at arbejde (jeg er enig!). Firmaet virker meget ungt og energisk! Noget jeg er meget begejstret for er firmaets tillid til de enkelte teams og de enkelte teams (naesten) suveraene selvbestemmelse i dagligdagen. De enkelte teams skulle gerne opnaa en foelelse af ejerskab, og jeg fik at vide fra starten, at jeg som Danish language editor ville faa hovedansvaret for den sproglige standard i den danske version af Big Fish Games-spillene, og det er et ansvar jeg har taget til mig.

Fodbolden (soccer!) ruller stadigvaek og vi har vundet 5 ud af 7 kampe, og vi er nu over halvvejs gennem turneringen. Vi spiller paa kunstgraes hver tirsdag i en af de offentlige parker i Seattle og omegn. For det meste med mig paa maal, men har da ogsaa spillet lidt i forsvaret. Jeg har ogsaa fundet cyklen frem og cykler hver dag til arbejde (7-8 kilometer), hvilket er saerdeles forfriskende. Folk cykler paent staerkt herovre, og af en eller anden grund er der klar til, at folk skal have det taetsiddende cykeltoej paa, naar de cykler. Jeg ser ikke den store grund til at have skiftetoejet klar, naar det ikke tager laengere en 25 minutter paa arbejde. Indtil videre er jeg den eneste i jeans og t-shirt blandt folk i supermandskostumer, naar jeg cykler paa Dexter, som er lidt af en hovedvej for den cykelelskende arbejdsstyrke i Seattle.

BigFishGames

Job! Saa skete det. Efter en jobsamtale via telefon og tre jobsamtaler hos selve BigFishGames fik jeg endelig papir paa, at jeg skal arbejde der. Indtil videre lyder kontrakten paa tre maaneder med mulighed for forlaengelse, hvis der er gensidig interesse efter de tre maaneder. BigFishGames producerer og saelger casual games paa nettet, og firmaet er lige ved at udvide deres internationale territorium - herunder Danmark. De har derfor brug for dansktalende folk til at varetage opgaver som redigering, korrekturlaesning, forslag til spilforbedringer og samarbejde med den danske site coordinator, som har hovedansvaret for al indhold paa den danske version af bigfishgames. Jeg er meget begejstret for endelig at skulle starte, og jeg tror paa, at jeg har fundet det rigtige firma.

http://www.bigfishgames.com/

Jeg er i det hele taget glad for at bo i Seattle og foeler mig godt tilpas. Mens jeg har vaeret igang med jobsoegningen og ventet paa min arbejdstilladelse, har jeg arbejdet og arbejder stadigvaek som frivillig i Seattle Aquarium, som jeg fik et rigtig godt indtryk af i 2007, hvor jeg foerste gang var i Seattle. At faa skabt et nyt netvaerk og en ny tilvaerelse var nogle af de tanker og maal jeg havde foer jeg flyttede til USA, og aquariet har vist sig at vaere et godt sted at starte. I aquariet har jeg chancen for at moede andre frivillige, svenske og tyske turister, lokale familier, forretningsfolk og faa en fornemmelse af, hvordan de lokale seattlelites forholder sig rent socialt paa en arbejdsplads. Der er generelt en rigtigt god atmosfaere og baade frivillige og fastansatte arbejder med engagement og passion, hvilket smitter af! Laura og jeg var paa besoeg i aquariet paa Valentine’s day og endte endda med at blive interviewet af den lokale TV-station KOMO 4, da aquariet havde Octopus week og en hanblaeksprutte og hunblaeksprutte skulle foeres sammen paa en meget velbesoegt Valentine’s day-event. KOMO 4 var aabenbart paa udkig efter kaerestepar eller aegtepar, som ville se noget octopus love! Selve historien endte paa CNN, og nogle af Lauras venner fra Utah ringede og sagde, at de havde set os paa landsdaekkende TV! Her er et link til videoen og reportagen:

http://www.komonews.com/news/local/84383762.html

Ting jeg savner: rugbroed – det er virkelig en opfindelse i verdensklasse , og jeg har fundet amerikanske udgaver af det danske rugbroed, men de fortjener ingen sammenligning!

Danske nyheder og aviser: selvom jeg bruger internettet meget til at foelge med i hvad der sker baade i DK og internationalt er det slaaende, hvordan amerikanske medier forholder sig til nyhedsstof. Nyhederne i Seattle kommer i foelgende rangorden: lokale nyheder fra Seattle og forstaederne, dernaest nyheder fra staten Washington og til sidst landsdaekkende nyheder. Internationale fokuspunkter er en sjaeldne og det er kun BBC World, som hver aften bliver koblet paa en af de lokale TV-stationer, der kommer med nyt fra udlandet. Jeg savner det udsyn og dokumentarprogrammer og jeg synes, at danskproducerede udsendelser paa dette omraade har en hoej standard. Til gengaeld er jeg meget begejstret over diverse statistikker og beviser i form af tal, som de amerikanske medier gaar meget op i – det goer (for mig) information nemmere at huske, hvis der ofte er tal involveret. Desuden er der masser af amerikansk politik i TV, og mon ikke det bliver endnu mere omfattende, naar vi naermer os midtvejsvalgene i november.

Jobsoegningen er indtil videre slut og som sagt saa glaeder jeg mig meget til at komme i gang. Sidste sommer arbejdede 60 ud af 66 dage hos Avis og var meget glad for at vaere aktiv og at kunne tage paa arbejde naesten hver dag. Det har vaeret lidt af en udfordring at skulle vente paa arbejdstilladelsen og samtidig vaere aktiv jobsoegende i omkring 6 maaneder. Af og til har det vaeret noget langsommeligt og min taalmodighed har helt sikkert vaeret sat paa proeve et par gange.

Til slut en lille betragtning: jeg arbejder som frivillig i Seattle Aquarium, min kones efternavn var Gill inden vi blev gift og jeg kan nu se frem til at arbejde for BigFishGames...