Chewing, spitting and waiting

Fascineres man af spillet kan man let leve sig ind i de smaa nervekrige, ligge foran stadion for at koebe saesonkort naeste morgen, rejse USA tyndt for at se sit yndlingsholds udekampe og sidde med smaa notesblokke under kampene og systematisk notere alle spilhandlinger ned. Inden for de naeste to uger bliver det afgjort, hvem der skal ny mester i det faenomen, der bliver kaldt for America's pastime - baseball.

Under en familiesammenkomst faldt jeg i snak med en hvis Robert Jensen, hvis foraeldre i sin tid udvandrede fra Danmark til USA. Vi snakkede lidt om Danmark, og om hans to ture dertil. Af uvisse aarsager tog samtalen en lille drejning og emnet faldt pludselig paa baseball. Baseball er et spil, der aldrig har slaaet igennem i Danmark, men amerikanerne elsker det, og inden NFL tog over var baseball indtil for faa aar siden den meste sete sport i USA. Faktisk blev spillet opfundet under den amerikanske borgerkrig (1861-1865), og saaledes er sporten paa en maade vokset op med USA gennem det industrielle boom, to verdenskrige og har eksisteret i snart 150 aar.

Ved familiesammenkomsten, som var Lauras mors pensionsfest, overhoerte Laura min samtale med Robert og sparkede en lille bemaerkning ind fra sidelinjen: "Chewing, spitting and waiting". Det er det udbrud jeg saedvanligvis kommer med, naar der er baseball i fjernsynet, og det syntes Laura lige, at Robert skulle laere at kende. Chewing, spitting and waiting er min noget forenklede sammenkogning af de observationer jeg har gjort, naar jeg ser baseball.

Chewing: Baseball-spillerne elsker deres tyggegummi, og der bliver flittigt tygget tyggegummi inden der bliver slaaet til bolden, inden pitcheren kaster bolden og i dugout-omraadet (reservebaenken). Spitting: hvis man misser et slag kigger man ned og spytter, traenerne spytter og reservebaenken spytter.

Alt imens er min tredje observation i fuld gang - waiting. Hvornaar rammer de bolden, hvornaar loeber de, hvornaar stjaeler de en base og ser jeg nogensinde et homerun? Roberts svar paa mine iagttagelser: "Well, you're missing the point, Stiin - Baseball is a mind game". Saa kunne jeg tygge lidt paa det, mens vi spillede en kombination af netop baseball og (europaeisk) fodbold, hvor det ligeledes gaelder om at loebe og stjaele baser, men hvor der sparkes i stedet for at slaa til bolden.

Ud fra Roberts kommentar og min egen forstaaelse (indtil videre) kraever det aabenbart en speciel mental indstilling, hvis man vil nyde spillet som tilskuer. Personligt tror jeg, at baseball er en af de ting, man skulle have vokset op med for virkeligt at kunne forstaa og nyde.

Om nogle aar vil jeg maaske forstaa fascinationen, naar jeg er blevet tilstraekkelig amerikaniseret. Jeg ser lige nu baseball for at forstaa sporten og tiltraekningskraften paa det amerikanske publikum. Indtil videre holder jeg fast i chewing, spitting and waiting, men glaeder mig i oevrigt til de sidste og afgoerende kampe.