Yellowstone National Park

Endelig kom tiden til at skrive igen og endelig kom tiden til at rejse igen. Laura Bush og jeg koerte gennem tre for mig ukendte stater – Idaho, Montana og Wyoming. Jeg var ret begejstret, da dette betoed, at jeg endelig fik den anden side af staten Washington at se, da denne tur ogsaa skal koeres inden man naar Idaho. Staten Washington er der, hvor jeg lige nu hoerer hjemme, og det har vaeret lidt underligt for mig ikke at kende den anden side af bjergene – det er der nu lavet om paa. Et par ting blev bekraeftet – staten Washington oest for the Cascades har en masse...ingenting, dvs. smaa buske paa en halv meters hoejde spredt ud over de uendelige vidder – ikke at dette er uinteressant (jeg synes faktisk godt om de oede straekninger - f.eks. i Namibia), men blot en konstatering af den store forskel, der er mellem oest og vest. Paa vestsiden (hvor vi bor) er der groent, taet befolket, hav, rullende landskab med de store fyrretraeer, bjerge og flertal af demokrater. Paa oestsiden oerken, relativt fladt, oede, enkelte steder vinboender og flertal af republikanere.

Fra starten havde vi (dvs. jeg) bestemt, at der skulle aedes noget asfalt i vores nye Honda CR-V, og vi havde kun faa pauser mellem Seattle og Gardiner, som ligger lige nord for den nordvestlige indgang til Yellowstone i Montana. I 1872 blev Yellowstone verdens foerste nationalpark, og initiavet blev taget af praesidenten paa 50 dollar-sedlerne og nordstatshelten fra den amerikanske borgerkrig – Ulysses Grant. Parken daekker et omraade svarende til Sjaelland + Lolland og Falster.

Hvert aar stroemmer folk til parken, og isaer om sommeren fyldes parken med tusindvis af turister. Enkelte steder, f.eks. ved gejseren Old Faithful, fik jeg en fornemmelse af, hvor mange turister parken egentlig forventer. Parkeringpladsen var, lad os bare sige rummelig, og der var sat tilskuerbaenke op mellem Old Faithful og det splinternye visitor center. Folk sidder saa og venter i gennemsnit 91 minutter paa det naeste udbrud fra en af verdens mest forudsigelige gejsere. Det goer bestemt indtryk, at parken er saa rig paa ikke blot gejsere men ogsaa masser af steder, hvor det syder og bobler fra undergrunden i moerke mudderpoele og smaa kogende soeer med krystalblaat vand, der lugter af fosfor.

Blandt al denne geotermiske aktivitet gaar parkens beboere relativt upaavirkede rundt. Bisoner havde vi en del moeder med lige fra en enkelt han som demonstrativt blokerede trafikken i begge retninger paa en af de mange broer i parken til en stoerre flok paa omkring 20 bisoner, som ret effektivt stoppede al trafik i omkring 20 minutter. Bilisternes temperament, taalmodighed, dumhed/mod bliver herefter sat paa proeve, hvilket vi saa et par eksempler paa. En af de fuldvoksne bisoner (smaa 1000 kilo) sparkede med begge bagben efter en bil, der kom for taet paa... Alle dyr i parken har selvfoelgelig foersteret til at faerdes, hvor de vil, og det er selvfoelgelig forbudt at genere, roere eller paa nogen maader at stresse dyrene.

I 1995 blev ulve genintroduceret i Yellowstone efter de blev udryddet i 1926, og i dag er bestanden af ulve igen erklaeret for stabil, hvilket har gavnet foedekaeden. Vi saa en enkelt ulv, som en stoerre flok ulve-fans havde spottet i Lamar Valley i det nordoestlige Yellowstone.

Vi saa desvaerre ikke noget til de store grizzly-bjoerne, men hoerte selvfoelgelig historier fra begejstrede gaester (grrr), som havde set 1 eller flere af parkens ca. 600 grizzlies. I stedet fik Laura og jeg noget af en oplevelse, da vi saa en sortbjoern og hendes unge ved kanten af vejen i Grand Teton, som ligger syd for og i forlaengelse af Yellowstone. Igen kan man undre sig lidt over folk, som uden videre stiller kameraer (og sig selv) op ganske faa meter fra bjoernene. Heldigvis kan man glaede sig over, at baade mor og unge ikke lod til at vaere saerligt forstyrrede af hverken biler, mennesker eller snurrende kameraer.

Statshovedstaden Boise i Idaho blev for mig en perfekt afslutning paa vores koeretur rundt i det nordvestlige hjoerne af USA. Boise var meget ren, ny, fyldt med traeer og omkringspringende egern og isaer campus-omraadet ved floden omkring Boise State University var saerdeles indbydende. Inden vi tog af sted fra Seattle havde jeg fundet det helt perfekte sted at tilbringe den sidste nat paa vores roadtrip. Idaho Heritage Inn blev bygget i 1904 og husede engang Idahos guvernoer, men i 1987 blev stedet lavet om til Bed & Breakfast, som det ogsaa er i dag. Et par gader fra Idaho Heritage Inn ligger Capitol Hill, hvor Idahos Senat og Repraesentanternes hus holder til, og jeg kunne glaede mig over den klassiske graeske stil som regeringsbygningen var bygget i.

Jeg tager oplevelsen med mig som inspiration til nye maal. Naeste aar skal Lauras lillebror giftes i Nebraska, og der regner jeg med at faa "det rigtige" USA at se, og mon ikke min appetit paa oede steder bliver maettet. Jeg har allerede advaret Laura om mit oenske om at rulle bedetaeppet ud i Kansas...